Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

DETS SELVSTÆNDIGHED. Mestere, 52 Svende og kun 24 Lærlinge besøgt Institutet. Der var herefter absolut Trang til det, og det er derfor for- staaeligt, at det villigt blev støttet. 44 Klejn- og Grovsmede- mestere ydede det t. Ex. strax 102 Rdl., og 24 af Guldsmede- lavets Interessenter tegnede sig noget senere for aarlige Bidrag. De Bidragydendes Kreds voxede godt op, og som praktisk Mand forstod Conradt ogsaa at skaffe Institutet en fast Fond, der allerede 10 Aar efter dets Stiftelse var naaet noget over 2000 Rd. Ikke at tale om, at han i 1818 skaffede Institutet Ret til i eget Udsalg at maatte sælge de af Eleverne udførte Arbejder og i 1820 Ret til at tage Entree ved dets aarlige Udstillinger. Conradt arbejder ihærdigt og synes i det Hele ganske at have været Institutet. 1810 udgav han en kort »Underretning« om det og kaldte sig paa dettes Titelblad »Premier-Lieutenant ved det borgerlige Infanteri og Kobbertöjs-Fabrikant samt Medlem af Komiteen i Selskabet til Haandværksstandens Forædling i Danmark«. Men da han Aaret efter udgav nogle »Bestem- melser« om Institutet, kaldte han sig kun »Kaptajn ved det borgerlige Infanteri her i Staden«, og dette er muligvis ikke en Tilfældighed. Der synes paa denne Tid at være foregaaet en Brydning i Selskabets Komite. Barens træder ud, »fordi han ikke troede at kunne virke til Selskabets Ojemed, saa- ledes som han ønsker«, men desuagtet undlader han ikke i sit Tidsskrift Penia at meddele, at Conradts »Bestemmelser« — de vare forøvrigt antagne af Institutets 4 Overbestyrere, som tillige vare »Repræsentanter« i Selskabet — »ikke af Kaptajnen ere tilstillede Komiteen, förend de udgaves«, hvorfor det ikke maa tilskrives den, »hvis den Sagkyndige i dem maaske 5