Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

66 INSTITUT FOR METALARBEJDERE. maatte ønske Et eller Andet anderledes«, Noget Conradt tager til Gjenmæle imod i en Tilskrift til den for 1811 udgivne (første) Aarsberetning for Institutet. Enkelthederne ved denne Brydning kjendes dog ikke. Men naar Conradt, der selv vedvarende er Medlem af den nævnte Komite, ikke vil forelægge »Bestemmelserne« for den, da betyder det vistnok, at han hævder sit Instituts Selv- stændighed. De 4 Overbestyrere betyde i denne Henseende sikkert Intet. Han, Haandværkeren og Borgerkaptajn en, føler sin Betydning: I Institutets 4 første Aar yder han det et pekuniært Tilskud paa ikke mindre end 606 Rd., og des- uden havde han en saa stor personlig Dygtighed, at han formaaede at svinge sig op til at blive Kjøbenhavns Stads- hauptmand. »Institutet for Metalarbejdere« betegner et væ- sentligt Skridt fremad. Allerede 1764 er der Tale om Oprettelsen af en mekanisk Skole under Classen paa Frede- riksværk; Tyge Rothe drömmer 1788 om et Statsmuseum med Modelsamlinger, og Fr. Thaarup foreslaar 1792 Oprettelsen af et Modelkammer, i Forbindelse med hvilket der skal holdes mekaniske Forelæsninger. Men først Haandværkeren Conradt opretter i 1807 et i denne Retning gaaende Institut, der om- fatter Drejning, Drivning, Ciselering og Gravering, og som i 1810 udvides til Støbning, Hamring, Slibning og Polering, ja 1820 til Tegning. Conradt tilhørte en gammel Haand værkerslægt, hvis Med- lemmer særlig vare Kobbersmede. Men efter ham at domme havde den Lyst til Fremskridt. Da han i 1788 var bleven Svend, ønskede han at komme til England, og hans Fader, der den Gang var Oldermand for Kjøbenhavns Kobbersmede-