Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

KOBBERTÖJSFABRIKANT CONRADT. 67 lav, indsendte en af de første Dage i Januar 1790 Sonnens Svendestykke, en Kobber-Thekjedel med tilhørende Tegning, til Kunstakademiet for at faa dets Anbefaling som Bilag til en Ansøgning til Kommercekollegiet. Og han fik den x. Men det var ogsaa en stor Mængde Ting, Sonnen vilde lære i England, nemlig »at planere, støbe, gravere, polere, lakere, broncere, plettere etc.«, særlig gjaldt- det dog Lakeringen. Afsted kom han herefter, og Nytte har han sikkert haft af sit Ophold der. Da han 1792 var bleven Mester, kalder han sig ikke Kobbersmed, men Kobbertöjsfabrikant og Metallakerer. Forøvrigt er her et lille Træk, som ikke skal overspringes. Da hans Mesterstykke, der ikke bestod i mindre end en kobber- poleret Themaskine, en do. lakeret Kaffemaskine og en poleret Taffellampe, den 6. Avgust 1792 forelaa i Kunstakademiet, appro- beredes det selvfølgelig, men med den Udtalelse i Attesten, »at Akademiet havde ventet et bedre Mesterstykke af en Mand der har haft Lejlighed til at perfektionere sig i sin Profession«. Akademiet snerter, som det synes, her til Noget, som næppe længer kan oplyses. Der er ingen Tvivl om, at Conradt har været en dygtig Haandværker, men den lille, trivelige og muntre Mand havde Interesser udenfor eller rettere ved Siden af sit Haandværk. Det kan bl. A. ses deraf, at han 1801 bliver Medlem af den af »Selskabet til Haandværksstandens Forædling« nedsatte 1 I Attesten, der er dateret 8. Februar 1790, hedder det, at Thekjedelen »for et ungt Menneske var meget vel gjort og i visse Henseender lige saa god som adskillige Mesterstykker«. Kjedelen, som Conradt i 1834 gav Institute! til Opbevaring, udmærker sig navnlig ved et godt drevet Laag. 5"