Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

68 INSTITUT FOR METALARBEJDERE. Komite, men navnlig af den Karriere, han skabte sig i Borgervæbningen. Han, den almindelige Haandværker, blev efter at have været Løjtnant, Kaptajn, Major o. s. v. 1836 Stadshauptmand i Kjøbenhavn med Ret til at bære begge de borgerlige Korpsers Uniformer, baade Infanteriets og Artille- riets, med Skildvagt foran sit Hus, med Rang som virkelige Etatsraader etc. Fra det Öjeblik ophørte han med sin Profes- sion og levede udelukkende for sin militære Skrivestue, den aarlige Borgerofficers-Examen og — sine vel plejede Stövler. Forvandlingen kan fremkalde et Smil, men Borgervæbningen og den Adgang, den gav fremadstræbende Haandværkere til at bane sig en Vej opad i Samfundet, har afgjort spillet en Rolle i vor Haandværkerudvikling. Efter, som ovenfor nævnt, at have sorget for, at »Insti- tut for Metalarbejdere« fik en sikker fast Fond og efter at have virket for Udviklingen af en Rejseunderstøttelsesfond, der den 28. Januar 1825 grundlagdes med en Gave paa 50 Rdl. fra den Reiersenske Fond, og en Præmiefond, hvortil den senere Hof-Guldsmed J. B. Dalhoff, Lærer ved Institutet, den i. November 1828 gav de første 10 Rd., fik Conradt 1832 Institutet lagt ind under den polytekniske Læreanstalt. Han ønskede det en Bestyrelse, »som ikke var afhængig af Men- neskeliv«. Selv levede han dog længe efter, lige til 1. Februar 1851, da han døde næsten 80 Aar gammel, og nu viste det sig, at han og hans Hustru i deres Testamente (af 1842), efter først at have bestemt betydelige Summer for Slægtninge og Venner, havde delt den resterende Formue i to lige Dele til to Legater, det ene for værdige og trængende Enker efter Offi- cerer, der have tjent i Kjøbenhavns Borgervæbning, det andet