Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

XII. KUNSTAKADEMIET. Den antydede Udvikling krævede imidlertid baade Tid og Arbejde. Det maa nemlig ikke glemmes, at de strenge Domme, vi oftere ovenfor have hørt udtale over de danske Haandværkere og de danske Haandværkerforhold, væsentlig vare sande, og her skal Opmærksomheden henledes paa, at de synes at kunne faa en væsentlig Støtte i en Række Ud- talelser om de danske Haandværksfrembringelser. Efter Erik Pontoppidan stod Landet (1759) tilbage i at forarbejde Metal- lerne, baade de ædle og de uædle, og dette bekræftes fra anden Side. 1771 hedder det om Guldsmedene: »de liave ikke og ville ikke være sig om bedre Indretninger og Værk- tøj til at kunne i kortere Tid og med mindre Besværlighed gjöre smukt Arbejde«, og 1784 faa Gjörtlerne et ganske lig- nende Skudsmaal: »de mangle geometrisk Kundskab nok saa vel som de udfordrende Maskiner og Redskaber for at kunne arbejde med Akkuratesse«. Og herved blev Klagerne ikke staaende. Endog to Forfattere rette Bebrejdelser mod Sko- magerne. Fodtöj kunde kun faas efter Bestilling, og fik man I,l-J 1 ' *