Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

DYGTIGE HAANDVÆRKERE. 75 / det, passede det i Reglen ikke. Snedkerne endelig faa at høre, at de ikke havde tilstrækkelig tort Træ. Disse Udtalelser maa nu dog ikke forstaas saaledes, at der paa de Tider slet ikke kunde gjöres godt Arbejde her hjemme. Pontoppidan fremhæver med Stolthed, at Danmarks Stolemagere havde Udførsel til St. Petersborg, og 1784 roser Kunstakademiet stærkt en af Snedkermester Jens Brøtterup »efter den engelske Maade« gjort Kommode; den var »fuldkommen i alle Dele«. Ja endog i Metalfagene kan der nævnes dygtige Mestere. Smeden N. S. Borum (f 1792) kaldes »den ud- mærkede Mand i sit Fag«, og Kunstakademiet udtaler 1771 overfor en af Guldsmed Fr. Fabritius udført Guldelefant med paasatte Ædelstene, at det ej nogensinde havde set »et fuld- komnere Stykke«, den var »et fuldkomment chef d’æuvre«. Efter Alt at domme staa vi imidlertid her overfor Und- tagelser, der bekræfte den ovenfor antydede Regel. Da Kunst- smed H. C. Gamst 1784 i stærke Udtryk roses af baade Ad- miralitetet og Holmens bekjendte Fabrikmester Henrik Gerner, hedder det, at han er »den Eneste« i Kjøbenhavn, der kan gjöre Maskinarbejde med behørig Nøjagtighed. Og at det væsentlig forholder sig paa lignende Maade med Akademiets Ros over Snedker Brøtterup og Guldsmed Fabritius, oplyser Akademiet selv. Kjøbenhavns Magistrat var i ikke ringe Grad skinsyg overfor den Myndighed, Reglementet af 1771 havde givet Kunstakademiet over Lavene, ligesom overfor den virksomme Maade, hvorpaa det udførte sit Tilsyn med Mesterstykkerne. Det kom frem i Skrivelser, som Akademiet maatte besvare, og en Gang — det er i 1773 — forsvarer det sin Virksomhed