Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

.... ... 74 KUNSTAKADEMIET. X ved at sige, at Kongen ved dets Hjælp har villet se »den indgroede Barbarismus i Haandværkerne« hævet. Ved Aka- demiets Optræden, hedder det videre, »kan de uendelige Spörgsmaal forkommes, der saavel af Uden- som Inden- landske gjöres, nemlig hvad der vel er Aarsagen til, at de Haandværker, hvortil der behøves Tegning og Facon, saa langsomt og næsten ikke i et helt Seculi Forløb udi Dan- mark har opnaaet den Fuldkommenhed, som udi andre evro- pæiske bekjendte store Stæder«. Det er herefter givet, at Akademiet ikke ansaa Tilstanden for heldig, men tillige at det troede paa sin Mission, troede paa at kunne faa Nationen — som det skriver — til at »frembringe Andet end Efterabninger af fransk og engelsk Arbejde«, til at »være Opfinder og frembringe originale Ting«. Allerede for 1771 havde Akademiet staaet i Forbindelse med Industrien. Exempelvis kan det nævnes, at Professor S. C. Stanley 1761) og efter ham Wiedewelt er Tilsyns- havende ved Louis Fourniers Porcellænsforsøg. Og betegnende er det ogsaa, at Akademiet i Maj 1771 fik Skrivelse fra Hoffet om at forsyne Staldmester Bülow med Tegninger til en let og med god Smag udført Faeton, da Dronningen ønskede en saadan. Det overdroges Billedhugger Weidenhaupt at forfærdige Tegningerne. Men det var dog først efter det ovennævnte Reglement, at Forbindelsen faar Betydning. Mænd som Wiedeiuelt, Harsdorf og Abildgaard toge fat med Tro paa at kunne udrette Noget, og Akademiets höje Præses, Arve- prins Frederik, lægger da ogsaa gjentagende Akademiet paa Sinde »at arbejde af al Magt paa at lokke de Lav, som behøve