Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

78 KUNSTAKADEMIET. bleve stadig forelagte i de samlede Møder, diskuterede, ved- tagne eller forkastede, under en — som naturligt er — i Aa- renes Løb synkende Interesse. Akademiets ungdommelige Iver forsvandt lidt efter lidt, samtidig med at Forretningernes Mængde tiltog. Mesterstykkernes Antal voxede nemlig bl. A. derved, at en hel ny Række Haandværkere i 1813 henførtes til dem, der havde Tegnekunsten Behov, nemlig Bogbindere, Bøssemagere, Drejere, Hjulmænd, Kandestøbere, Lygtemagere (Blikkenslagere), Possementmagere og Stolemagere, hvortil yderligere kom, at Tegningerne til de Gravmindesmærker, som ønskedes rejste, fra 1805 henlagdes under Akademiets Censur ligesom — fra 1812 — Tegningerne til Lavenes Svendestykker samt Svendestykkerne selv, ikke at tale om at der atter og atter afkrævedes Akademiet Erklæringer i en Række alt Andet end interessante Lavsspørgsmaal samt paa- lagdes det at sende Medlemmer til forskjellige Kommissioner vedrørende de samme Forhold. Det er forstaaeligt, at her var Meget, der kunde trætte Kunstnere, saa meget mere som Haandværkslærlingenes Del- tagelse i Akademiets Undervisning navnlig., i den 1772 op- rettede Ornameniskole ogsaa beredte alskens Bryderier. Allerede 1755 tilkjendegav Professor Pråsler, at Infor- matorerne hos Ungdommen gjærne ønskede nogle Regler »for desto bedre at holde dem udi deres Skranker«. Og de Bestemmelser, som herefter bleve opslaaede i Akademiets Skoler, bragtes paany i Erindring 1766 »for ved dette Middel at undfly de adskillige Uordener, som ndi nogen Tid udi bemeldte Skoler ere forefaldne«. Og ganske heldige maa Forholdene ikke have været, ti en Forfatter siger 1771 — og