Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

AKADEMIDRENGENE. 79 det for Reglementet af Juni s. A. — at mini nok ser, hvad Eleverne lære: »mere Skjelmsstykker end at tegne, Gud bedre«. Og selvfølgelig bliver det værre efter Reglementets Ikrafttræden. Haandværkslærlingenes brede Ström er i saa Henseende alt Andet end heldig. Allerede i December 1772 maa Wiedewelt, som Akademiets Direktør, personlig i Sko- lerne advare om, »at der ved Politimesteren Hr. Etatsraad Fedder er gjort saadanne Anstalter, at de iblandt Eleverne, som paa Pladsen eller Gaderne gjör ringeste Allarm, skal af Politibetjentene blive grebne og ikke alene udi Raadstue- arresten blive hensatte, men endog efter Omstændighederne blive straffede«. Men hvad hjalp det. »Akademidrengene« vare og bleve et berygtet Folkefærd, almindeligt bekjendte som Slagsbrødre og Formænd for alle Slags Gadeoptöjer. Eleverne i Orna- mentklassen leverede under Navnene Grenaderer og Pikenerer hinanden vældige Gadebataljer, og i Skolerne var der efter J. M. Thiele »en ubeskrivelig Mangel paa Disciplin«. Da F. C. Tønder i April 1800 var bleven ansat som Informator i Modellering ved Qrnamentskolen, forfærdedes han over den Mængde »raa Ungdom«, som han her traf, og han forestillede Akademiet, at hans »Bestemmelse« ikke kunde naas. Aka- demiet trøstede ham paa bedste Maade og udtalte bl. A., »at det er muligt, at man kan besidde Færdighed i Modellering uden at kunne tegne«. Oplysøhde er det ogsaa, at Kobber- stikker demens, der boede paa Charlottenborg, 1803 maatte klage over, at Eleverne slog Ruder ind i hans Lejlighed ja forrettede deres Nødtørft paa hans Trappe, og at Abildgaard