Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

1 IV. Lykken,« hedder det i den gamle Rimkrønike, »hun er et un- derligt Giar, naar det skinner allersomklarest, saa brister det allersomsnarest.« Saa underligt var da ogsaa Loddet for Tietgen lagt, at netop som Alt føj ed sig for ham bedst, saa lured Vanheldet paa ham lis^e foran hans Fod. Det fortælles i Oldtidens Gudesagn om det Træ, som for de gamle Nordboere var selve Livets og Lykkens Træ, Ygdrasil Ask, at den ene af dens tre Rødder hviler over Helveds-Brønden Hvergelmir, og naar Asken ved Skærsommertid staar i sit fejreste Løvspring, da stiger fra Brøndens Ormekryb Slangen Nidhuggr op for at gnave paa Livstræets Rod. Saaledes skulde det ogsaa komme her: Nid og Nag, Ufred og Uheld, Vaade og Ve — svare Tider og onde Dage, der kom saa hurtigt efter de gode, at de næsten traadte dem i Hælene! Det var, som det prangende Flor af Rigdom og Ry, Lykkens Roser og Hæderens Laurbær, blot havde blomstret saa overflods- fagert og frodigt for skæbnegrumt at skjule Orme-Vrimlen ved Træets Rod.