Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
TRÆNGSLERNES TID
Og dette voldtes netop ved den største Sejrsvinding af dem
alle: Alexander-Togtet til det fjerne Østen.
For ret at forstaa, hvorledes alt dette kom, maa man først
og fremmest stille sig for Øje, hvor overmaade voveligt hint øst-
asiatiske Telegrafforetagende i Virkeligheden var. Det var lige
akkurat, det i 1871 lykkedes at »splidse« det saaledes sammen
derude i de fjerne Have mellem halvbarbariske Riger, at det saa
nogenlunde kunde passere som et sammenhængende Hele. Og
det var endda kun sket under stadige Overskridelser af de bereg-
nede Omkostninger, saa at man ved Aarsskiftet 1872 var i lige-
frem dødelig Pengeforlegenhed. Naar Tietgen medregnede, hvad
desuden hans dog forholdsvis saa solide europæiske Selskab be-
høvede af ny Kapital, kom han op til en Sum, der var ligesaa
stor som det oprindelige Store nordiske Telegraf-Selskabs hele
Aktiekapital (400,000 £). At disse Penge paa det nævnte Tids-
punkt for enhver Pris skulde skaffes, var det eneste Visse, alt
andet var usikkert og svævende. Det hele derovre i Østasien
hang jo bogstavelig talt i en Traad — i een Traad —, som kunde
springe naarsomhelst paa tusinde Steder, overbides af Havets Be-
boere, beskadiges af Ankre, fiskes op og skæres over af uvillige
Kinesere osv. osv. Den Forhaands-Frygt i saa Henseende, som de
kyndige Kabelnedlæggere hjembragte histovrefra, og som virkelig
ogsaa snart efter viste sig kun altfor begrundet, smittede øjeblikke-
lig Tietgen og udviklede sig hos ham til en Tvivlens Sot af farlig
Styrke.
Saa længe han selv havde været i Ilden, fuldt optagen af at
erhverve Concessioner!, skrabe Pengene sammen, skaffe sig Rege-
ringens Bistand, slutte Kontrakter med Per og Poul, faa Pionerer
og Expeditioner lykkelig af Sted, havde hans lyse Lykketro ikke
fornægtet sig. Men saa kom den aarelange Uvishedens og Spæn-
dingens Tid, hvor han saa at sige intet længer selv kunde ud-
rette, men blot sidde stille og vente med Hænderne i Skødet og
stole paa, at de Andre derude fik Held til at udrette det Vidunder-