Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

TRÆNGSLERNES TID 91 130 og 138 og naaede endelig gennem en Række Smaasvingninger 139V2. I Januar-Februar 1872 var Kursen endog flere Dage (i Sam- mensmeltnings-» Heden«) oppe paa en Højdegrad af over 145 — hvorefter den skraanede langsomt ned indtil den 11. April, da Papiret sidste Gang noteredes og da sluttede med en Køberkurs af 13574 Rdl. I det samme Tidsrum af 1872 havde »Kineserne« været helt oppe i 119% (ligeledes i Sammensmeltnings-Heden), men var der- efter atter sunkne og stod de sidste Noteringsdage i m å iioV2. Der er nu næppe nogen Tvivl om, at uden denne vældige Hausse vilde det ikke have været Tietgen muligt at gennemføre Sammenslutningen af de to Selskaber og derved skaffe de mang- lende Millioner til at fortsætte og videre udvikle de tvende Fore- tagender. Under Indtrykket af hin forbløffende Værdistigning tegnedes denne Gang de nye Aktier let og villigt. Da de to Sel- skabers oprindelige Aktiekapital var tilsammen 18 Mill. Kr., og det nye »Store Nordiske« blev dannet med en Aktiekapital af 27 Mill. Kr., var den nominelle Kapitalforøgelse altsaa 9 Mill. Kr. (500,000 £). Heraf turde dog Tietgen ikke, for ej at overlæsse Markedet med det nye Papir, strax udstede mere end Halvdelen, og heraf fandt der faktisk ikke nogen Indbetaling Sted paa et Aktiebeløb af 1,800,000 Kr. (100,000 <£)• Da det nemlig paa det daværende Tidspunkt uundgaaelig maatte staa saaledes for den hjem- lige Bevidsthed, at Aktionærerne i det gamle velfunderede »Store Nordiske« løb en for dem fuldstændig overflødig Risiko, ved at deres Selskab herefter fik saa explosionsfyldt et Foretagende som det østasiatiske paa Slæbetov, maatte som altid, hvor Lysten savnes, Hjærterne vindes ved klækkeligt Vederlag. Tietgen fandt da paa den Idé, at Aktionærerne i det europæiske Selskab skulde have Lov til i Bytte for 4 af de gamle Aktier at faa 5 af de nye, hvad der omtrent svarede til Forskellen i Markedsværdien mellem »Store Nordiske« og »Kineserne« i Overgangs-Øjeblikket (4x144