Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
TRÆNGSLERNES TID 92 = 5 X 115V4). De ovennævnte 1,8 Mill. Kr. af de nye Aktier med- gik altsaa hertil. Ialt indvandtes der saaledes reelt i denne Om- gang c. 23A Mill. Kr., men der var, som vi alt har hørt, Brug for ialt henved det tredobbelte. Det gjaldt altsaa nu om at faa Rest- beløbet af de nye Aktier 4V2 Mill. Kr. udstedt paa et passende Tidspunkt, saa man kunde opnaa en fordelagtig Kurs. Allerede derfor var det fremdeles nødvendigt, at Aktieværdien holdtes i Pari eller derover. Da de nye Aktier første Gang no- teredes paa Kjøbenhavns Børs, hvad der skete den 12. April 1872, blev den første Køberkurs 105 Rdl., altsaa 10 Points under Regu- lerings-Værdien ved Sammensmeltningen (c. 115 Rdl., jfr. ovf.), og lidt under den Markedspris, hvori de to Selskabers Aktier umid- delbart forinden havde staaet. Allerede 3 Dage efter var de gaaede ned i ioo3A, og der sporedes i det hele taget nu en kendelig Vaklen i Kursen, en vis Tendens til at slappes. Dette medførte atter til Tider hidsige Indkøb, som enkelte Dage drev Kursen op over 107, og hvorved den i hvert Fald stadig holdtes over Pari hele Sommeren igennem. Hvor stor, ja maaske afgørende Betydning for hele det nye Foretagendes Fremtid det netop paa dette Tidspunkt kunde have, at Aktiernes gode Markedsværdi saaledes hævdedes ude i det aabne Marked, vidste Ingen bedre end Tietgen selv. Paa den General- forsamling den 22. Februar s. A., hvor det østasiatiske Selskabs Aktionærer vedtog Sammensmeltningen, var der optraadt en Mr. James Higgins fra Salford, der samme Dag var ankommen til Kjøbenhavn som Repræsentant for en Kreds af engelske Aktio- nærer. Paa disses Vegne nedlagde han Indsigelse imod, at det Store Nordiske Telegraf-Selskabs Aktionærer begunstigedes paa det østasiatiske Selskabs Bekostning, da Fremtiden efter hans Mening netop tilhørte dette og ikke hint Foretagende. Dette klang nu den Gang saa paradoxalt, at ondskabsfulde Tunger strax hen- kastede den spøgefulde Formodning, at Higgins paa en eller anden mystisk Maade gik Tietgens Ærinde for at hidse »Store Nordiske«s