Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

116 TRÆNGSLERNES TID paa Londoner-Markedet, var dog de allerfleste endnu usolgte til Stede, og efter det store Kursfald i 1875 var saaledes Bankens Aktivmasse igen bleven føleligt værdiforringet. Direktionen saa sig derfor i Begyndelsen af 1876 nødsaget til at foreslaa Bankraadet, at der foreløbig af Reservefonden afskreves et Beløb paa 500,000 Kr. Da der samtidig, som alt ovenfor oplyst, ligeledes maatte afskrives et større Tabs-Beløb paa Jernbaneanlægs-Kontoen, og dette endda ikke forslog, henstillede Direktionen samtidig kun at betale et Udbytte af 5 pCt. til Aktionærerne. Dette vedtoges, dog kun mod Georg Petersens bestemte Modstand, idet denne strax vilde have afskrevet en hel Million Kroner. Tietgen svarede imidlertid betegnende nok herpaa, at han gerne gik med dertil, huis han samtidig; turde fordriste sig til paa derom stillet Forespørgsel fra Generalforsamlingens Side at svare, at dette Beløb under alle Omstændigheder vilde være tilstrækkeligt—men, efter de i 1875 gjorte Erfaringer, vilde han ikke »vove en saadan Udtalelse«. Tiden gav ham desværre heri Ret. For Bankens almindelige Virksomhed havde Aaret 1875 ej heller været gunstigt: den store Forretningsstilhed gjorde Provi- sionsindtægten mindre end tidligere, og Fortjenesten paa frem- med Valuta var ligeledes ringere end i tidligere Aar. Under de trykkede Forhold blev det desuden ogsaa vanskeligt at faa de af Banken i 1874 overtagne svenske og norske Statslaan afviklede paa fordelagtig Vis, saa at ved Forretningens Opgørelse større Poster henstod urealiserede. Som naar den vise Ugle varslende tuder mod Uvejr, lød det i November s. A., da Nationalbankdirektør Levy i et Foredrag i »Na- tionaløkonomisk Forening« Novbr. 1875 spaaede vanskelige Tiders Komme paa Grund af vor Handelsbalances fortsatte Forværrelse. Hidtil havde Landet hjulpet sig ved Salget af fremmede Papirer, alt- saa ved i stort Omfang at opgive Tilgodehavender i Udlandet, men »en saadan Tilstand som den nuværende er uholdbar i Længden«, O i