Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

TRÆNGSLERNES TID I27 til Aktionærerne til Trods for, at Revisorerne paa Kontoen for forskellige Aktiver (som i Regnskabet for 1878 var opført med 2,165,000 Kr.) mente at burde paaregne et Tab for Banken af omtrent 1,350,000 Kr., hvorpaa man kun havde Reservefondens ca. 72,600 Kr. at afskrive. Baade Melchior og Georg Petersen havde været derimod — men det gik forholdsvis glat: da Tietgen paa Generalforsamlingen i faa, men fyndige Ord betegnede den af Oppositionen paaberaabte Mistillid til Banken som ene skabt af d’Herrer Opponenter selv, tav man beskæmmet. Og i Virkeligheden var den almindelige Mening ogsaa bleven beroliget ved at høre, at Banken nu endelig var bleven befriet for Telegraf- Aktiernes Byrde. Allerede i Marts 1878 var Kurserne begyndt at stige, og Banken havde da til en Begyndelse afhændet det af Tietgen i sin Tid deponerede Beløb, som i Forbindelse med Realisationen af en Del af de af ham samtidig deponerede andre Værdi- Papirer efter Laanets Indfrielse havde givet et kontant Overskud af 46,000 Kr. Dernæst lykkedes det Tietgen i Sommeren samme Aar at slutte en Overenskomst med Werbrouck, Direktøren for Banque parisienne, om Overtagelsen af Restpartiet. Salget op- naaedes paa Betingelse af, at det hele Beløb stilledes Vedkommende i option, og option gaves strax paa 1000 Aktier til en Kurs af 129% Kr. — herhjemme stod Papiret da i 129 Kr. — med et Tillæg af 5 francs å 2x/2 francs paa hvert følgende Tusind, saa at Prisen paa det sidste skulde blive 157. Nu begyndte en ny Spekulations-Periode for dette Papir, men denne Gang var Skuepladsen Paris, paa hvis Børs Tietgen efter mange Anstrengelser endelig havde faaet Aktierne optagne til Notering. Det Konsortium, som med Banque parisienne i Spidsen havde overtaget den nævnte mindre Post paa 1000 Aktier, forstod at reklamere og manøvrere med saa stor Behændighed, at Kursen sprang i Vejret som en Bold. For Privatbanken var dette Skuespil egentlig lidet lysteligt. Thi da Franskmændene havde