Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRÆNGSLERNES TID
I27
til Aktionærerne til Trods for, at Revisorerne paa Kontoen for
forskellige Aktiver (som i Regnskabet for 1878 var opført med
2,165,000 Kr.) mente at burde paaregne et Tab for Banken af
omtrent 1,350,000 Kr., hvorpaa man kun havde Reservefondens
ca. 72,600 Kr. at afskrive. Baade Melchior og Georg Petersen
havde været derimod — men det gik forholdsvis glat: da Tietgen
paa Generalforsamlingen i faa, men fyndige Ord betegnede
den af Oppositionen paaberaabte Mistillid til Banken som ene
skabt af d’Herrer Opponenter selv, tav man beskæmmet. Og i
Virkeligheden var den almindelige Mening ogsaa bleven beroliget
ved at høre, at Banken nu endelig var bleven befriet for Telegraf-
Aktiernes Byrde.
Allerede i Marts 1878 var Kurserne begyndt at stige, og
Banken havde da til en Begyndelse afhændet det af Tietgen i
sin Tid deponerede Beløb, som i Forbindelse med Realisationen
af en Del af de af ham samtidig deponerede andre Værdi-
Papirer efter Laanets Indfrielse havde givet et kontant Overskud
af 46,000 Kr. Dernæst lykkedes det Tietgen i Sommeren samme
Aar at slutte en Overenskomst med Werbrouck, Direktøren for
Banque parisienne, om Overtagelsen af Restpartiet. Salget op-
naaedes paa Betingelse af, at det hele Beløb stilledes Vedkommende
i option, og option gaves strax paa 1000 Aktier til en Kurs af
129% Kr. — herhjemme stod Papiret da i 129 Kr. — med et
Tillæg af 5 francs å 2x/2 francs paa hvert følgende Tusind, saa at
Prisen paa det sidste skulde blive 157.
Nu begyndte en ny Spekulations-Periode for dette Papir,
men denne Gang var Skuepladsen Paris, paa hvis Børs Tietgen
efter mange Anstrengelser endelig havde faaet Aktierne optagne
til Notering. Det Konsortium, som med Banque parisienne i
Spidsen havde overtaget den nævnte mindre Post paa 1000 Aktier,
forstod at reklamere og manøvrere med saa stor Behændighed, at
Kursen sprang i Vejret som en Bold. For Privatbanken var dette
Skuespil egentlig lidet lysteligt. Thi da Franskmændene havde