Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

 134 MAGSVEJR OG MEDBØRS-TID stillingen om sælsomme Tildragelser eller vidunderlig vexlende Skæbnespil, saa burde egentlig aldrig en Bank have nogen Historie. Eller i hvert Fald ikke nogen anden Historie end den, der kunde fortælles med tørre Tal, som meldte om idel Fremgang og Triv- sel, en stadig fortsat Væxt, hvor blot Tempoet skiftede. Dog, ved en Bank, der, som Privatbanken, er undfangen i en glad og tryg Blomstringstid og kom til Verden paa Kanten af en Krise, maa man finde sig i, at den bærer Mærker af begge. Saa menneskelig kækt, som den, takket være sin geniale Leder, begyndte med at gaa i Spidsen for dansk Erhvervslivs Udvikling, maatte den ogsaa i Modgangstider komme ind under menneskelig Forkrænkeligheds Vilkaar. Men fra det Øjeblik, da Banken endelig havde voxet sig op til en Institution, voxet sig ud over enkeltmenneskelige Dimen- sioner — efter at den netop i Stormens Dage havde vist sig at være bleven Borg og Fæste, som gav sin Leder Ly og Værn, — saa er »Romanen ude«, og fra nu af vorder, til Bankens Held, dens Krønike kort og kedelig. Var de første 25 Aar bevægede nok, saa har de sidste 25 Aar vist et roligt fremadskridende Forløb, en stadig fortsat Stigning i Rigdom og Ry, i Anseelse og Velstand, i Samfunds-Betydning og Pengevælde. Som al anden økonomisk Udvikling er ogsaa Bankens foregaaet stødvis og ujævnt, slaaende Følge med Konjunkturernes skiftende Gang, men stedse har Forskellen mellem Aarene kun været en Forskel i Opmarchens Hastighed — Forskellen mellem sindig Fremadskriden og rask Sejrsløb. Naturligvis har der ogsaa i disse sidste 25 Aar af og til kunnet indtræde Uheld og Vanskeligheder ligesom i Halvfjerdsernes Slutning. Men de har altid kunnet overvindes indenfor selve det paagældende Aars Ramme, altsaa været i Ordets egentlige Betyd- ning forbigaaende — eller de har kun været Udtryk for den natur- lige Gnidnings-Modstand, som saakaldte »daarlige Tider« med visse Aars Mellemrum altid maa udøve paa en Banks Virksomhed.