Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

MAGSVEJR OG MEDBØRS-TID T35 Alt i alt har dog disse Genvordigheder i den sidste Halvdel af Bankens Femti-Aar kun været faa og smaa og i intet Tilfælde sat nævneværdige, endsige varige Spor. Egen er bare voxet og voxet, dens Stamme stedse bleven vældigere, dens Krone højere og tættere — den ene Times Væxt har lagt sig paa den andens sikkert og stilfærdigt — hvad »Kundgørelsens Raab« skulde dette vel behøve? »Disse Ting hændte ikke, de blev langsomt gjort — i Dagenes og Aarenes Flugt.« Aarene 1883—87 var de dalende Prisers Aar, — efter den korte Opblusning af Handelsrøret 1880—82 blev Forretningslivet trægt, tungsindigt og stillestaaende. De første 2 Aar 1883—84 var imidlertid Diskontoen efter Omstændighederne ret høj — ofte 4x/2 ä 5 pCt. og om Efteraaret begge Aar 5 å j72 pCt. — og Banken tjente under disse Omstændigheder godt, saa meget mere som den med Held deltog i forskellige større Forretninger, heriblandt den nye Emission af det svenske 4 pCt.’s Statslaan af 1880. Ud- byttet blev da ogsaa henholdsvis 6 pCt. og 7 pCt., medens Re- servefonden samtidig ved extraordinære Henlæggelser voxede op til over 587,000 Kr. Vareprisernes fortsatte Fald paa saa at sige alle Omraader, deriblandt navnlig ogsaa vort Landbrugs Udførsels- artikler, lammede i 1885—87 yderligere Forretningslivet, og Pengene ophobedes herved efterhaanden stærkere og stærkere i Bankerne. Det var dog væsentlig i Udlandet, at denne Udvikling fuldbyrdedes — herhjemme forringede den ugunstige Handelsbalance i 1885 og 1886 Landets flydende Kapital, men ved et vældigt Bortsalg af danske Værdipapirer til Tyskland, hvor Rentefoden i disse Aar var endog usædvanlig lav, lykkedes det at lette det indenlandske Pengemarked i den Grad, at den hjemlige Bankdiskonto i det meste af Aaret 1885 kunde holdes nede paa y/2 pCt. og i 1886