Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

PRIVATBANKENS STIFTELSE 13 færdselsmidler en gennemgribende Forbedring, der alene var nok til at overvælde den almindelige Bevidsthed: overalt anlagdes Jernbaner og Telegrafer med feberagtig Hast — det var, som man paa Dampens og Elektricitetens Vinger skulde flyve en ny Guld- alder i Møde. Bogstavelig talt en ny Guldalder: man saa jo lige- frem Guldet vælde op af Jordens Skød! Og i Løbet af utrolig kort Tid blev Verden Vidne til en saadan Samhandel og Trafik over den hele Jord, selv mellem dc hverandre fjernest liggende Lande, som man blot for faa Aar siden vilde have forsvoret Muligheden af. Morgenlandets Eventyr var i den nedgaaende Sols Lande blevet til dagklar Virkelighed. Men nu vi herhjemme — hvorledes gik det os her i den store Eventyrdigters Land. Ja, Svaret er jo alt givet ovenfor: Genlyden af det store Ver- densgny blev ogsaa for os et Bjarkemaal, som kaldte til Dag og Daad. Da Englands-Markedet netop i de samme Aar aabnedes for Korn, blev den gyldne Sæd fra vore Markers Muldjord til britisk Guld. En i halvanden Menneskealder ukendt følelse af naturligt vunden Velstand i tryg og sikker Væxt gav Sindene Rejsning, rankede Villierne og fik Svend Vonved til atter at se sig ud — vide over Verden! Og saa skulde just vort Forretningslivs da saa fremragende Foregangsmænd finde Alt herhjemme i deres Hovedstad saa usselt og forældet og spidsborgerlig smaatskaarent, at det føltes som idel snærende Baand! Det var pludselig, som var der ikke til at aande, som var der hverken Lys eller Luft i denne lille, voldsammenklemte By, hvor Alt var som stivnet fast i middelalderlige Vedtægters Form. Hvad hjalp det, at den store Rigdomsflod derudefra kom strømmende til vor By — hvor meget deraf skulde vel kunne slippe ind ad de snævre Stadsporte? Nej, saa kunde Koleraen bedre smutte derigennem, og den havde da ogsaa i 1853 fundet saa gunstig en Jordbund — en Jordbund, i hvilken der ikke var et eneste Spilde-