Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRIVATBANKENS STIFTELSE
13
færdselsmidler en gennemgribende Forbedring, der alene var nok
til at overvælde den almindelige Bevidsthed: overalt anlagdes
Jernbaner og Telegrafer med feberagtig Hast — det var, som man
paa Dampens og Elektricitetens Vinger skulde flyve en ny Guld-
alder i Møde. Bogstavelig talt en ny Guldalder: man saa jo lige-
frem Guldet vælde op af Jordens Skød! Og i Løbet af utrolig
kort Tid blev Verden Vidne til en saadan Samhandel og Trafik
over den hele Jord, selv mellem dc hverandre fjernest liggende
Lande, som man blot for faa Aar siden vilde have forsvoret
Muligheden af.
Morgenlandets Eventyr var i den nedgaaende Sols Lande
blevet til dagklar Virkelighed.
Men nu vi herhjemme — hvorledes gik det os her i den
store Eventyrdigters Land.
Ja, Svaret er jo alt givet ovenfor: Genlyden af det store Ver-
densgny blev ogsaa for os et Bjarkemaal, som kaldte til Dag og
Daad. Da Englands-Markedet netop i de samme Aar aabnedes
for Korn, blev den gyldne Sæd fra vore Markers Muldjord til
britisk Guld. En i halvanden Menneskealder ukendt følelse af
naturligt vunden Velstand i tryg og sikker Væxt gav Sindene
Rejsning, rankede Villierne og fik Svend Vonved til atter at se
sig ud — vide over Verden!
Og saa skulde just vort Forretningslivs da saa fremragende
Foregangsmænd finde Alt herhjemme i deres Hovedstad saa usselt
og forældet og spidsborgerlig smaatskaarent, at det føltes som idel
snærende Baand! Det var pludselig, som var der ikke til at aande,
som var der hverken Lys eller Luft i denne lille, voldsammenklemte
By, hvor Alt var som stivnet fast i middelalderlige Vedtægters Form.
Hvad hjalp det, at den store Rigdomsflod derudefra kom strømmende
til vor By — hvor meget deraf skulde vel kunne slippe ind ad
de snævre Stadsporte? Nej, saa kunde Koleraen bedre smutte
derigennem, og den havde da ogsaa i 1853 fundet saa gunstig en
Jordbund — en Jordbund, i hvilken der ikke var et eneste Spilde-