Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
PRIVATBANKENS STIFTELSE
vandsafløb — at den havde bortrevet henved 5000 Mennesker.
Og som Hygiejnen var alt det andet: hverken Vandværk eller
Biandvæsen eller tidssvarende Belysning, bare Tranlamper og
Vægtere ogLaugstvang — — og saa endelig en Nationalbank, der
omtrent var ligesaa gammeldags som alt det øvrige.
Verden over, navnlig dog i Amerika, stiftedes netop i hine
Aar Mængder af nye Banker. I Frankrig oprettedes Credit Mo-
bilier (1852) med det direkte Formaal at grundlægge industrielle
Foretagender, hvad der fandt ikke faa Efterlignere i Tyskland. Her-
hjemme fik vel lige i Begyndelsen af Halvtredserne Landmændene
deres første Kreditforeninger, og i Aarene 1854—57 oprettedes
ikke mindre end 13 Provinsbanket" eller, som det den Gang
almindeligvis hed: Diskontokasser. Men i selve Hovedstaden
havde man endnu i 1856 stadig kun Nationalbanken. Og hele
dennes Organisation og Forretningsgang var fuldstændig forældet.
For at være retfærdig maa man imidlertid erindre, hvilke
sørgelige Erfaringer man herhjemme havde gjort i Aarhundredets
Begyndelse med vor daværende Seddelbank. For de gamle Cou-
rant-Rigsdaler-Sedler havde Pari-Kurs været 125 Rdl. = 100 Specier,
svarende i Værdi til 325 Øre — i 1813 sank den til knap 25 Øre!
De nye Rigsbanksedler, hvis Pari var 200 Rbdl. = 100 Specier,
Stod umiddelbart eftei Nationalbankens Oprettelse i 253 og naaede
først i 1838 til Pari. Det er derfor fuldt vel forstaaeligt, at da
man skabte Bankforfatningen, havde man først og fremmest for
Øje at sørge for, der herefter var tilstrækkelig Dækning for Sed-
lerne. Da man i 1840 regulerede Seddelmængden og traf Be-
stemmelser om en Realisationsfond, fastsattes denne da til en Sølv-
Valuta, lig Halvdelen af den existerende Seddelmasse, hvilken
Sølv-Valuta i det mindste for den halve Del skulde bestaa af den
i Landet gangbare Sølvmønt, hvorimod den anden halve Del
kunde bestaa i Sølvbarrer og Hamborger-Banco ?: Vexler paa
Hamborgs Bank. Samtidig satte man et Maximum for den sam-
lede Seddelmængde, hvilket i 1854 blev forhøjet fra de oprinde-