Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
14 PRIVATBANKENS STIFTELSE vandsafløb — at den havde bortrevet henved 5000 Mennesker. Og som Hygiejnen var alt det andet: hverken Vandværk eller Biandvæsen eller tidssvarende Belysning, bare Tranlamper og Vægtere ogLaugstvang — — og saa endelig en Nationalbank, der omtrent var ligesaa gammeldags som alt det øvrige. Verden over, navnlig dog i Amerika, stiftedes netop i hine Aar Mængder af nye Banker. I Frankrig oprettedes Credit Mo- bilier (1852) med det direkte Formaal at grundlægge industrielle Foretagender, hvad der fandt ikke faa Efterlignere i Tyskland. Her- hjemme fik vel lige i Begyndelsen af Halvtredserne Landmændene deres første Kreditforeninger, og i Aarene 1854—57 oprettedes ikke mindre end 13 Provinsbanket" eller, som det den Gang almindeligvis hed: Diskontokasser. Men i selve Hovedstaden havde man endnu i 1856 stadig kun Nationalbanken. Og hele dennes Organisation og Forretningsgang var fuldstændig forældet. For at være retfærdig maa man imidlertid erindre, hvilke sørgelige Erfaringer man herhjemme havde gjort i Aarhundredets Begyndelse med vor daværende Seddelbank. For de gamle Cou- rant-Rigsdaler-Sedler havde Pari-Kurs været 125 Rdl. = 100 Specier, svarende i Værdi til 325 Øre — i 1813 sank den til knap 25 Øre! De nye Rigsbanksedler, hvis Pari var 200 Rbdl. = 100 Specier, Stod umiddelbart eftei Nationalbankens Oprettelse i 253 og naaede først i 1838 til Pari. Det er derfor fuldt vel forstaaeligt, at da man skabte Bankforfatningen, havde man først og fremmest for Øje at sørge for, der herefter var tilstrækkelig Dækning for Sed- lerne. Da man i 1840 regulerede Seddelmængden og traf Be- stemmelser om en Realisationsfond, fastsattes denne da til en Sølv- Valuta, lig Halvdelen af den existerende Seddelmasse, hvilken Sølv-Valuta i det mindste for den halve Del skulde bestaa af den i Landet gangbare Sølvmønt, hvorimod den anden halve Del kunde bestaa i Sølvbarrer og Hamborger-Banco ?: Vexler paa Hamborgs Bank. Samtidig satte man et Maximum for den sam- lede Seddelmængde, hvilket i 1854 blev forhøjet fra de oprinde-