Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

PRIVATBANKENS STIFTELSE 15 lige 16V2 til 24 Mill. Rdl., hvoraf de 10 Mill, udækkede. I 1849 havde man tillige faaet Tilladelse til at lade en Del af Realisa- tionsfonden bestaa i Sterling-Vexler, altsaa Guld. Herefter kunde Banken paa det heromhandlede Tidspunkt ved Maximum af Sed- delmasse have 1,875,000 Rdl. i Banco-Vexler, 1,625,000 Rdl. i Sterling-Vexler, 6 Mill, i Sølvtnønt og 41/2 Mill, i Sølvbairer. Bankens Forretningsgang skildres af en Samtidig saaledes. Reglerne for Vexeldiskontering var disse: Vexler, som øn- skedes diskonterede, skulde være indleverede, ledsagede af et ær- bødigt Andragende, en Tirsdag eller Fredag Morgen inden Kl. 10. Efter Kl. 2 kunde man faa Besked paa, hvilke Vexler Direktionen havde antaget til Diskontering, og samtidig fik man de refuserede Vexler tilbage. Den næste Morgen udbetalte Banken Beløbet for de antagne Vexler. • Undertiden antog Banken Halvdelen, undertiden kun Ottende- delen af de indleverede Vexler. Brøkdelens Størrelse afhang af Forholdet mellem Købmændenes Pengebegær og Bankens dispo- nible Midler, og de fineste og bedste Vexler blev ingenlunde altid foretrukne — tværtimod! Mange Gange refuserede Banken Vexler for Byens første Huse, fordi Direktionen mente, at disse lettest kunde hjælpe sig selv. Mange Vexler var principielt udelukkede fra Diskontering. Saaledes alle Vexler paa Provinserne, alle Vexler paa Sverige og Norge og endelig Vexler paa Kjøbenhavn, der var kortere end én Maaned. For disse korte Vexlers Vedkommende fandt Købmændene Hjælp hos Nationalbankens egen Kasserer — han diskonterede dem — men med alle andre Vexler, som Banken ikke vilde have, maatte Købmændene søge private Diskontører, hvoraf der den Gang bestod flere her i Kjøbenhavn. Nationalbanken gjorde Udlaan imod Sikkerked i Værdipapirer. Dog disse Værdipapirer skulde være danske, og deraf existerede der kun — foruden private Prioritetsobligationer — kongelige