Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

KRISEN OG DE UNGE AAR 29 kunne finde en dygtig Direktør for et saadant Etablissement«. »Dertil skikkede Mænd kan kun dannes ved egne Experimenter og Erfaringer; de ville næppe kunne findes for Betaling«. Saa meget heldigere var det da for den nye Bank, at man ved hint Direktør-Valg netop »faldt over« Tietgen, en Mand, der var som skabt til at »dannes ved egne Experimenter og Erfaringer«. Egentlig skete det nemlig ved et rent og purt Lykketræf. Da »Løbet« om Direktørposten begyndte i Foraaret 1857, var Tietgen slet ikke »placeret« — tænkte selv ikke en Gang paa at deltage. Hvad og hvem var i det hele taget Tietgen den Gang? En ung driftig Handelsrejsende i Manufaktur, en fix »Probenreuter« — som det i hin Tid hed — der netop lige var bleven fast Agent i Kjøbenhavn for det danske Manchester-Firma Hald & Rahr. I 1855 løste han Borgerskab som kjøbenhavnsk Grosserer, og sam- tidig med han besørgede Hald & Rahrs Forretninger, forsøgte han sig nu ogsaa selvstændigt, saa paa det Ene, saa paa det Andet, men stadig uden Held. Først begyndte han med en Kommissions- forretning i Korn, men »Konjunkturerne« gik ham »imod«, saa der »sjældent var noget at fortjene«. Han foretog vel en Rejse omkring i Irland og Wales for at samle Ordrer, men disse var »few and far between like angel visits«. Et Forsøg paa at faa Concession paa et Telegrafanlæg, hvorved Danmark blev sat i direkte Forbindelse med England, mislykkedes fuldstændig, og med en Leverance afjerntraad til de første danske Landlinier gik det ikke stort bedre. Saa prøvede han med en Spekulation i Kryolit: paa Pariserudstillingen i 1855 var det nyopdagede Metal Aluminium kommet i Mode, og da dette netop kunde fremstilles af Kryolit, fik Tietgen i 1856 hentet den første Ladning heraf ned fra Grønland — men heller ikke med dette Foretagende havde han Held: han fik kun solgt V10 af Lad- ningen til den franske Aluminiums-Fabrikant, paa hvis Foran- ledning han havde vovet Coup’et, og laa netop nu i Foraaret 1857 inde med hele Restladningen.