Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

KRISEN OG DE UNGE AAR 37 Samtykke. Det er ogsaa urigtigt, naar i Tietgens Fremstilling Ind- bydelsen til Aktietegningen sættes efter hans Ansættelse: den fandt, som ovenfor meddelt, Sted fra 6.—20. April. Derimod blev det den 25. Maj bestemt, at de Rater, der skulde indbetales i Juli og August, skulde »modtages paa Grosserer Tietgens Kon- tor, Gammeltorv 37«, hvad der vel har givet Anledning til Fejl- tagelsen. Den foreløbige Diskonterings-Forretning, der fandt Sted med disse Penge i Løbet af Sommeren og Efteraaret 1857, blev ledet af Tietgen, men under Adlers og Suhrs Tilsyn. Først ved selve Bankens Aabning den 2. November blev Tietgen endelig sat i Sadlen. Men derefter viste det sig da ogsaa forbløffende hurtigt, at den ny Svend Felding havde fundet sin »dansker Hest« — og paa denne sin Ganger kunde ride et Dyst- løb, som man endnu ikke havde set Mage til i vor Bankverden. * * * Saa snart Fugl og Tietgen var bievne ansatte som Direktører, gik de strax i Lag med at udarbejde et Reglement for Bankens Forretningsførelse og Formerne for samme. Heri var blandt Laaneformerne foruden Konto-Kurant— hvorved der altsaa aabnes Kunden en Konto, paa hvilken han baade kan have til Gode hos og skylde til Banken — oprindelig ogsaa indført saakaldt Kasse-Kredit, hvorved altsaa »Banken forpligtede sig overfor Laan- tageren til at betale paa Anfordring en ubestemt Sum indtil et vist Beløb og at staa i Forskud derfor paa ubestemt Tid«. Dette var efter de skotske Bankers Mønster, idet disse netop herved bragte deres Noter i mere udstrakt Cirkulation: Kasse-Kredit- Laanene udbetaltes nemlig stedse kun i den paagældende Banks egne Noter. Da nu Privatbanken ingen Seddeludstedelsesret havde, modsatte A. N. Hansen, M. G. Melchior og D. B. Adler sig Ind- førelsen af denne nye Laaneform med følgende Motivering: »Til