Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

^6 ' KRISEN OG DE UNGE AAR at det var hans »Idé-Indskud« i Privatbankens Tilblivelse: at lade den ny Bank betale Rente af Folio. Men som vi har set ovenfor, var dette lige fra allerførst fastslaaet i Principet, og Mænd som D. B. Adler, E. le Maire og C. A. Broberg var over- hovedet selv altfor vel inde i udenlandsk Bankvæsen til at behøve nogensomhelst Belæring af en ung Manufakturist. Det blev tvært- imod overdraget Sidstnævnte at undersøge, hvor stiv den unge Tietgen paa sin Side var i Papirerne: han blev en skønne Dag i Slutningen af April kaldt op til Broberg og af denne examineret paa kryds og paa tværs. Det er bekendt nok, at Tietgen ved denne Lejlighed ej alene bestod Prøven vel, men saa fuldstændig indtog Broberg for sig, at denne derpaa med Begejstringens Styrke førte hans Valg igennem. Det var saaledes nok saa meget den store Charmeur som den gode Kender af engelsk Bankvæsen*), der ved en eneste spurt distancerede de regulære Deltagere i »Opløbet« og vandt Prisen. Naar Tietgen fortæller, at han efter den første Aftale (altsaa med Broberg) skulde have været Ene-Direktør, maa sikkert hans Hukommelse have skuffet ham. Ifølge Bankens Statuter af 4. Marts 1857, § 30, skulde Direktionen bestaa af hele 3 Medlem- mer. Heraf blev de to, Fugl og Tietgen, som ovenfor berettet, samtidig udpegede (»valgte«) af Bankraadet den 1. og 7. Maj, den 18. Maj var Kontrakt-Aftalerne med disse bragt saaledes i Orden, at de kunde godkendes i Mødet, og først hen i Juni bestemte man sig til »indtil videre« at undvære den tredie Direktør, hvor- til en extraordinær Generalforsamling den 5. Oktober gav sit *) En af hans gamle Principaler i Manchester skal ved at læse en Fremstil- ling af, hvorledes Tietgen som Læredreng, naar han blev »sendt ind« i Heywoods Bank, »benyttede Lejligheden til at se mig om og sætte mig ind i det, jeg saa,« have moret sig meget over, at Tietgens tilbageskuende Fantasi saa mange Aar efter virkelig kunde tillægge den Smule, han paa denne Vis kan have lært, nævneværdig Betydning i Forhold til hans senere Bankviden.