Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

I KRISEN OG DE UNGE AAR M. Levy, var kun 32 Aar. Det er derfor næppe sandsynligt, at disse Mænd, som jo Alle vilde noget Nyt, skulde have tænkt sig hin Stilling »som en Retraitepost for Folk paa henved de tre Snese Aar«. Hverken om Levy eller det Par Andre, som var paa Tale, kunde man imidlertid i Bankraadet blive enig. Det synes, som om Levy for flere af Stifterne har haft ligesom en lille Smule Skær af en Eventyrer over sig — hvad der unægtelig for den Slægt, der senere har kendt ham som den grundsolide Nationalbank- Direktør, klinger ret komisk. Men Levy havde været i Vest- indien og der drevet Mælke- handel, og muligvis er dette forekommet en eller anden regelret kjøbenhavns!; Natur lidt »fordægtigt«. Nok er det, endnu den 20. April var man ikke videre end til endelig at have Kig paa den Ene af de tre Direktører, som man vilde have, nemlig Justitsraad Fugl. Da er aabenbart Tietgens Navn bleven kastet ind i Kredsen, Suhr og Melchior har med Varme talt om den unge Mand, og man er bleven enig om at gøre et Forsøg med ham. Thi hvor godt et Indtryk han end havde gjort, var det dog i helt andre Forbindelser, end her var Tale om — man maatte derfor i hvert Fald forvisse sig om, hvorvidt han i det hele taget forstod sig paa Bankvæsen. Mange Aar efter stod det for den da aldrende Tietgen, som om det dog maaske nok kunde have været hans paastaaede Kendskab til britiske Bankforhold, der har ladet ham komme i Betragtning. En af hans Biografer har endogsaa ment, 3*