Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

34 KRISEN OG DE UNGE AAR at gribe ind i de Transaktioner, der dreves i Anledning af, at Rigsmønten i 1854 var bleven indført i Hertugdømmerne. Dette Hverv udførte han med stor Dygtighed, og tilmed havde han i 1856 udgivet en lille Piéce, hvori han foreslog at lette den her- skende Mangel paa Omsætningsmidler ved at lade Nationalbanken udstede Sedler, der med deres fulde Paalydende var funderede paa Sølvbarrer. Dette Forslag havde vakt stor Opsigt, og netop i For- aaret 1857 gjorde Grosserer-Societetets Komite det til sit i en længere Henvendelse til Nationalbanken. Det er derfor ej heller til at undre sig over, at ved det ovenfor omtalte saa vigtige Bank- raadsmøde den 20. April, hvor det besluttedes at begynde med de 2 Mill. RdL, stod M. Levy øverst paa Brobergs private For- slagsliste*) Man skulde iøvrigt ellers være »opmærksom« paa Justitsraad Fugl — Tietgens Navn er derimod føjet til extra ordinem eller »udenfor Linien« henne til en Side, men dog mærket med et »NB.« Tietgen fortæller i sine »Erindringer og Optegnelser«, hvor- ledes Vexelmægler Edvard Lorentzen, en snaksom og snurrig Person, en Slags levende Nyheds-Tidende, var den Første, af hvem han hørte Tale om Planen til Privatbankens Oprettelse. Det faldt da under Samtalen Tietgen ud af Munden, at i Fald han havde været dobbelt saa gammel, kunde han have ønsket Stillingen som Direktør, da han mente at være vel inde i engel- ske Bankforhold. Men, siger han, »det laa fuldstændigt uden- for min Tanke, at et Menneske paa otte og tyve Aar kunde blive Bankdirektør«. For Stifterne har imidlertid denne Tanke aabenbart ikke kunnet være saa fremmed. De To af dem, D. B. Adler og M. E. Hannover, var selv kun 31 Aar, flere af de øvrige først i Fyrrerne, og den Mand, der nærmest havde været paa Tale som Direktør, *) Der synes at have foreligget en egentlig Ansøgning fra ham og et Par Andre, men disse findes ikke mere i Bankens Arkiv.