Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KRISEN OG DE UNGE AAR 51
over al Maade, og Tidspunktet viste sig saaledes at have været i
høj Grad rigtig valgt.
Begge de nys skildrede Transaktioner gjorde en for Tietgen
særdeles smigrende Opsigt i den dansk-engelske Forretningsverden.
Blandt andre større Forretninger i Privatbankens første Aa-
ringer skal ogsaa nævnes Bankens Deltagelse i den norske Hypo-
thek-Banks 4V2 pCt.’s Laan af i860, 1862 og 1863 sammen med
J. P. Suhr & Søn. Sidstnævnte Aar sluttede Suhr og Privatbanken
ligeledes for fælles Regning et nyt norsk Statslaan paa ca. 3 Mill.
Mark i Forening med Salomon Heine og Norddeutsche Bank.
* *
*
løvrigt var disse Aar først i Treserne prægede af en vis
Forretningsstilhed, som det var naturligt for Tiden mellem Krisen
og Krigen. Man var afslappet efter Femti-Aarenes Guldfeber og
den deraf følgende Fortræd i Syvoghalvtreds, man følte sig urolig
og forpint over de udenrigspolitiske Forviklinger, der saa aaben-
bart stilede henimod Krig og Lande-Vaade. Til den tyngende
Fortid føjede sig saaledes en truende Fremtid. .
Og dog, berettes der, gik Livet sin vante Gang: man gik i
Theatret, tog paa Landet, æsthetiserede i Dagligstuerne, politiserede
i Kroerne, gik hver Dag rolig og trøstig til og fra sin Dont.
Maaske har man just derfor ej heller den Gang følt det saa forunder-
lig ulykkevarslende, som det nu fornemmes af Børnenes Slægt
saa mange Aar efter. Blandt de Tusinder af slumrende Echo’er,
som Historiens Aand vækker ved at banke paa de svundne Tiders
Grave, er der visselig mange, som buldrer fælt og hult, og atter
andre, hvis Drøn af Kanoner og Krigslarm kan stemme Sindet
sørgmodigt nok. Og dog vækker hine Aar ikke paa langt nær
en saadan Uhygge som de tavse Aar, hvorfra netop intet Echo
naar os, kun en næsten hørbar Stilhed, en kuende, hjærteklem-
4: