Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

III. Enhver Skuespiller ved, hvor meget det kommer an paa »Entré’en«: det Første-Indtryk, som Publikum faar af Per- sonen ved hans blotte Indtræden. Ogsaa paa Livets Scene gælder det samme, og Tietgen havde netop gjort en glimrende Entré. Og efter de dramatisk bevægede Optrin under Krisen, hvor- under han havde vist saa megen Aandsnærværelse og Handlekraft, tog han Hverdagens trælsomme Bankgerning op med en Paa- passelighed, Betænksomhed og Omsigtsfuldhed, som vilde have anstaaet selv den ældste og mest prøvede Bankmand af den gamle, forsigtige Skole. Han retfærdiggjorde saaledes Bänkraadets dog i visse Maader saa vovelige Valg i en saadan Grad, at det højligen maatte smigre de paagældende Mænds Selvfølelse og behageligen højne deres Tro til egen Skarpsindighed og Menneskekundskab. Forholdet blev saaledes strax det allerbedste: »vor dygtige Tietgen« var den fortrolige Betegnelse for ham