Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

DEN SEJRRIGE OPGANG 55 vurdere Vigtigheden af en udelt Villie i en stor Forretning og i saa Henseende havde Tumleplads nok i sin egen, havde han for- staaeligt nok foretrukket at gaa sin Vej. Allerede Aaret i Forvejen, 1862, var le Maire gieden stille ud af Ban.kraadet og bleven er- stattet med L. P. Holmblad — samme Aar valgtes Suhr til Næst- formand i Stedet for Etats- raad Liebenberg, der oprin- delig var indtraadt i Bank- raadet ved Hannovers Død og ved Davids Bortgang ved Aarsskiftet 1859 havde afløst denne som Viceformand. Som nyvalgte Medlemmer var iøv- rigt Etatsraad Schiern, Mægler E. I. Hvidt, Agent Hans A. Clausen, Grosserer Georg Petersen, Kammerherrerne F. Treschow og Simoni komne til, medens George Ryan og Sehested-Juel var afgaaede ved Døden. Endelig var den ju- ridiske Konsulent, Højeste- L. P. Holmblad retsadvokat Liebe i 1862 bleven indvalgt i selve Bankraadet. Medens alle disse nye Mænd saavel som de ældre, tilbage- blevne Medlemmer saa at sige alle var eller hurtig blev Venner og Beundrere af Tietgen, saa at han i dem efterhaanden vandt en fuldstændig Skjoldvagt om sin Person, var der af de oprindelige Stiftere endnu Een tilbage, med hvem lige det modsatte skulde blive Tilfældet. Det var D. B. Adler. D. B. Adler var selv Banquier, og ihvorvel hans Interesser uden Tvivl som Regel løb jævnsides med Bankens, kunde det derfor dog ikke helt undgaas, at der kom Skæringspunkter. Dette Tilfælde indtraf just i 1864.