Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
DEN SEJRRIGE OPGANG 57 sikkert vilde inddrage deres da ret betydelige Tilgodehavende. Skulde man derfor ikke ligefrem indskrænke Bankens Virksomhed og derved afskære sig fra saadanne indbringende Forretninger, som netop nu Krigsurolighederne aabnede Udsigt til, saa var det ubetinget nødvendigt at skaffe sig disponible Midler ved en ny Aktiekapital. Dette skete da ogsaa ved en Generalforsamlings-Beslutning af 30. Marts. Tegningen aabnedes den 20. Juli, og ved Afslutningen den 30. Juli var der ialt tegnet nye Aktier for 2,524,300 Rdl., hvoraf de ældre Aktieejere, der fik Fortrinsret til at tegne det samme Beløb i nye Aktier, som de maatte besidde i gamle, havde tegnet 1,073,800 Rdl. Da Jylland netop paa dette Tids- punkt var occuperet af den fjendtlige Hær, og de derværende Aktionærer altsaa udelukkede fra Samkvem med Hovedstaden, forbeholdt man disse 50,000 Rdl., og der blev saaledes til almin- delig Fordeling 876,200 Rdl. tilbage. Emissionskursen var 110 pCt., og den saaledes indvundne Avance af 10 pCt. lod man indflyde i Reservefonden, som derved steg til den anseelige Størrelse af næsten 258,000 Rdl. Da den danske Stats ovenfor nævnte ved Privatbankens Ind- flydelse og Bistand arrangerede Vexel-Gæld i Holland skulde af- vikles (November Maaned), henvendte David, der i Mellemtiden var bleven Finansminister, sig til D. B. Adler, med hvem Moritz Levy (som imidlertid var bleven knyttet til Nationalbanken) havde bragt ham i Forbindelse, og anmodede ham om at faa arrangeret et fast Statslaan. Dette lykkedes ogsaa D. B. Adler hos Huset R. Raphael & Sons i London, hvad han strax underrettede David om pr. Telegram. Det synes nu, efter hvad man bagefter kan skønne, at David i et Øjebliks Distraktion, maaske nervøst overvældet af Begivenhedernes Tryk, har forputtet dette Telegram, eller73 det maa i hvert Fald paa en eller anden Maade være gaaet ham af Minde — nok er det, at da de hollandske Vexlers Indløsning staar for Døren, og der altsaa ingen Tid er at spilde, modtager