Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
og de fleste af Byens Borgere. Glæden over den smukke Bygning, til
hvilken Arkitekt Arne Petersen har leveret Tegning, var stor, og der
blev ogsaa udtalt mange smukke Ord for Skolen og Skolebygningen ved
den efterfølgende Middag.
Ved Byggeriet, hvortil Beboerne havde vist sig saa storsindede, blev
blev der imidlertid for faa Penge til Skolens Drift, saaledes at der paa
denne i Løbet af 5 Aar blev 2500 Kr.s Underskud.
At Skolens Status nu har forbedret sig noget, skyldes naturligvis
alle de forskellige Bidragsydere, men særlig Haandværkerforeningen,
der efter at have ydet et stort Tilskud til Byggeforetagendet, nu har
bevilget 500 Kr. aarlig til Skolens Drift.
For denne Støtte skylder Skolen Haandværkerforeningen stor Tak,
og det er især Skolens nuværende Formand, Karetmagermester J. Mor-
tensen, der har gjort et stort Arbejde for at faa Skolen paa ret Køl.
Ogsaa den førnævnte Fabrikant P. Nielsen har altid vist sin Inter-
esse for Skolen, sidst ved aarlig at tildele Skolen et Beløb til Flids-
præmier.
Bidragyderne er Staten, Amtet, Kommunen, Haandværkerforeningen,
Handelsforeningen (Leje), Brønderslev Bank samt Vare- og Industri-
lotteriet, og Skolen har altid kunnet glæde sig over Bidragydernes Be-
vaagenhed.
Skolens daglige Ledelse hviler paa Forstanderen, der for Tiden er
den i 1909 ansatte Arkitekt og Tømrermester O. Færch. Skolen er nu
kommet ind i rolige Forhold efter de bevægede Aar, og Elevantallet
er sikkert normalt, idet vi har næsten alle Lærlinge i Byen.
Brønderslev, den 14. Februar 1916.
Otto Færch.
BRØRUP.
Brørup tekniske Aftenskole forsøgtes første Gang oprettet af Haand-
værkerforeningen i Vinteren 1900--01, men maatte efter et Par Aars
Forløb atter indstilles paa Grund af manglende Tilslutning.
I Efteraaret 1906 vedtog Haandværkerforeningen at^ gøre et nyt
Forsøg med en teknisk Aftenskole, og denne Gang lykkedes det, saa
den har bestaaet siden.
I et Par Aar holdtes Skolen i et tomt Butikslokale, men fik saa
Tilladelse til at benytte et af Kommuneskolens Lokaler, som den har
benyttet siden. Skolen var første Vinter besøgt af 14 Elever og har et
Par Aar været oppe paa 20. I 1914—15 var Elevantallet 15.
Lærerpersonalet bestaar af 2, en til Tegnefagene og en til Dansk og
Regning. — Skolen har hele Tiden været ledet af Haandværkerforenin-
gens Bestyrelse; den faar Støtte fra Stat, Amt, Kommune samt Vare-
lotteriets Overskud.