Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

År: 1916

Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark

Sted: Odense

Sider: 507

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000226

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
170 BØRKOP. Børkop tekniske Skole oprettedes den 1. November 1909 af Holger Thestrup, der samme Efteraar var antaget som Leder af Børkop Høj- skoles Haandværkerafdeling. Holger Thestrup. Fra nævnte Tidspunkt og til den 1. April 1913 førte Holger Thestrup Skolen for egen Regning, dog fik den et aarligt Tilskud paa 100 Kr., indsamlet blandt Byens Haandværkere; til Undervisningslokaler anvendtes de samme som til Højskolens Haandværkerafdeling. Da Elevantallet blev større, end Lokalet kunde rumme, fik Skolen sit eget Lokale indrettet i samme Bygning, hvilket var en Fordel, da Undervisningsmidlerne saa kunde være fælles for begge Skoler. Skolen begyndte med 15 Elever og havde 1 1914—15 20 Elever, i de mellemliggende Aar henholdsvis 25, 31, 23 os 29 Elever. Der un- dervises i de elementære Tegnefag, Fagtegning, Dansk, Regning og Bogholderi i Tiden fra 1. November til 31. Marts med et samlet Timeantal af 162. I Foraaret 1913 blev Skolen en selvejende Institution med en Be- styrelse paa 4 Medlemmer, hvoraf 2 vælges af Haandværkerforeningen og 2 af Kristeligt dansk Fællesforbund. Skolen fik samme Aar sit første Statstilskud. De andre Institutioner, der i 1915 støttede Skolen, var Amtet, Kom- munen, Haandværkerforeningen og Kristeligt dansk Fællesforbund. H. T. DALBY. Paa Haandværkerforeningen »Haabets« Generalforsamling den 6. Maj 1906 blev der stillet Forslag om Oprettelse af en teknisk Aftenskole, og det vedtoges at forsøge en saadan Skole sat i Gang. Til at arbejde for Sagen nedsattes et Udvalg, bestaaende af Tømrermester Jens Ander- sen, Rode, Murermester Peter Nielsen, Dalby, samt Snedker Lars P. Hansen, Borup. Paa en ekstraordinær Generalforsamling den 14. Ok- tober samme Aar blev det saa vedtaget at begynde, og Skolen aabne- des den 2. November med 10 Elever. I Skoleaaret 1906—07, der strakte sig over fem Maaneder, undervistes der i Tegning i 76 Timer og i Reg- ning og Skrivning i 46 Timer, siden har Skoleaaret været seks Maaneder. I 1914—15 var Skolen besøgt af 16 Elever, og der undervistes i Teg- ning i 94 Timer og i Regning og Skrivning i 50 Timer.