Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
BRØNDERSLEV.
Brønderslev tekniske Skole er oprettet paa Initiativ af Blikkenslager
N. Pedersen, der personlig henvendte sig til en Del Beboere i Brønders-
lev om Sagen i Februar 1889. 63 Mænd tegnede sig for Bidrag, og
efter et Møde vedtoges det at begynde Skolen.
Undervisningen begyndte 1. Marts 1889 og varede i 6 Uger. Sogne-
raadet bevilgede Lokale og Varme i Kommuneskolen, og der indmeld-
tes 28 Elever, der undervistes 8 Timer ugentlig i Regning, Skrivning,
Dansk og Tegning.
Da man ønskede en solidere Basis for Skolen, stiftedes den 10. No-
vember 1889 »Teknisk Selskab«, og til dettes første Bestyrelse valgtes
Blikkenslager N. Pedersen, Gartner H. Mosbæk, Tømrermester A. C. An-
dersen og Købmand C. Færch, der valgtes til Formand og fungerede
som saadan i Skolens første Tiaar, i hvilket Tidsrum han nærmest var
den ledende ogsaa af Skolens daglige Drift.
Fra sin beskedne Begyndelse med 22 Elever i 1890, der undervistes
8 Timer ugentlig, steg saavel Elevantal som Undervisningstimer jævnt,
saaledes at man i 1897 maatte ansætte en Inspektør; man var saa hel-
dig at træffe den rette Mand, nemlig Realskolelærer H. Jepsen, som
havde stor Interesse for Skolen og Dygtighed til at lede den.
I Aarene 1902—05 var det gode Tider for Byen, der var i stærk
Fremvækst, hvorfor der ogsaa blev vældig Tilgang til Skolen, især da
der tillige ikke var oprettet nogen særlig Handelsskole. 1907 steg Elev-
antallet til 104, der undervistes i 17 Klasser.
Da der indtraadte en Standsning i Byggeriet samtidig med Handels-
skolens Oprettelse, gik Elevantallet ned til 67 i 1908, og siden har der
gennemsnitlig været 70 Elever, der i 14 Klasser undervises i 1150 Ti-
mer af 10 Lærere.
Den Sag, der har været af størst Betydning for Skolen, særlig ved
at den har holdt Interessen vaagen hos Befolkningen, er Skolebygnin-
gen. Allerede 1898 begyndte man at tænke paa en saadan, men man
fandt den Gang ikke tilstrækkelig Sangbund for Tanken.
Forholdene paa Kommuneskolen, hvor man stadig havde Husly og
Varme, blev mere og mere generende for begge Parter, og 1904 blev
efter et forberedende Møde paa Hotel Brønderslev afholdt et offentligt
Møde, paa hvilket »Teknisk Selskab «s Formand, Fabrikant P. Nielsen,
fremkom med Planen for Realisation af Idéen; den vandt Bifald, og i
Løbet af 8 Dage var der tegnet 11500 Kr. ved frivillige lokale Bidrag,
hvilket Beløb steg yderligere, saaledes at der ialt blev tegnet 13500 Kr.
Skolebygningen var sikret, og den 5. Januar 1907 kunde man indvie
den med en større Festlighed, hvortil var indbudt Amtmand Linne-
mann, folketingsmand Th. Larsen, Herredsfogden, Sogneraadet in pleno