Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

5 nært Forhold til den som muligt for at lære af den; og naar Grønvald fremhæver, at den »har sit faste aarlige Tilskud og rolig kan se Frem- tiden i Møde«, saa falder denne Udtalse kun daarligt sammen med en senere Udtalelse af Otto Madsen om, at det var en Fejl, hvis man mente, at Foreningen, der her søgtes dannet, skulde »have med Tilskud eller lignende at gøre, vi vil kun drøfte Undervisningsspørgsmaalet; det er paa dette, at de tekniske Skoler skal befrugtes.« Den virkelige Grund til, at man havde forbigaaet København, skinner derimod utvivlsomt igennem i Grønvalds Svar, naar han taler om, at dette -»og mere« er Grunden, samt nævner Statens Tilsyn med Skolerne. Hvad det noget hemmelighedsfulde »og mere« dækker over, fremgaar af samme Talers yderligere Udtalelser, hvoraf det ses, at der var forskellige Ting i Kø- benhavnsskolens Forhold til Provinsskolerne, som han — og maaske flere den Gang — var misfornøjet med; han klagede saaledes over, at det var fra Skolen i København, at den tidsspildende elementære Tegne- undervisning var kommet, som langt fra havde vist sig formaalstjenJig, at den Maade, hvorpaa Lærere fra Provinsskolerne var blevet uddannet paa Kursus paa Skolen i København heller ikke var heldig, og han mente, at det var samme Skole, der — direkte eller indirekte — havde hindret en Del Provinsskoler i at deltage i Skoleudstillingen i Odense i 1885; selv havde den holdt sig borte fra Udstillingen; og den havde heller aldrig gjort noget for at fremme Tanken om en Forenings Dannelse. Hertil kan atter bemærkes, at naar Undervisningen i den københavnske Skole kan gøres til Genstand for saadan Kritik af Folk fra Provinsskolerne, saa forstaar man unægtelig mindre godt Otto Madsens foran anførte Bemærkning om, at disse Skoler i Forhold til København »maa slaa lidt af paa Fordringerne.« Udtalelserne er altsaa i det hele ret svævende og hinanden modsigende, og det virkelige Forhold turde vel ogsaa nok være det, at det hverken var Københavnsskolens faste Tilskud eller dens Maade at undervise paa, der i væsentlig Grad havde haft Betydning for Indbydernes Stilling til Spørgsmaalet om, hvorvidt den skulde indbydes eller ikke, men at »des Pudels Kern« derimod skjuler sig i Grønvalds Bemærkning om Tilsynet. Thi indtil 1890 udøvedes nemlig Statens Tilsyn med Provinsskolerne af Det tekniske Selskabs Skole i København gennem dennes Forstander; men dette Forhold op- hørte, da f egneinspektør i København og Lærer ved Det tekniske Sel- skabs Skole dér, Genremaler Carl F. Andersen, der i nogen Tid havde assisteret Forstander fhalbitzer ved nævnte Inspektion, samme Aar blev ansat som Inspektør for de tekniske Skoler i Provinserne. Man maa sikkert heri søge Forklaringen til, at ogsaa Forhold af mere personlig Natur har spillet med ind, ja endog været væsentlig bestemmende for den Fremgangsmaade, som Indbyderne har ment at burde følge, og for det Udfald, Sagen fik.