Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
og vort Forhandlingsmøde fremgaaede Forslag til Samarbejde, var Fæl-
lesrepræsentationens Udvalg enigt om, at det fra Teknisk Provinsskole-
forening modtagne nye Forslag aldeles ikke egner sig til at danne Basis
for en Forhandling mellem Deres Forening og Fællesrepræsentationen.
Udvalget føler sig sikker paa, at Fællesrepræsentationens samlede Be-
styrelse vil være af ganske den samme Mening.«
Efter en saa absolut Forkastelse af Bestyrelsens Forslag om Sam-
arbejde ansaa denne det for spildt Ulejlighed under de forhaanden
værende Forhold at forsøge yderligere Skridt; dens Svar til Fællesre-
præsentationen gik derfor ogsaa ud paa, at den nu maatte anse en ny
Henvendelse fra sin Side som unyttig. Og efter at Fællesrepræsenta-
tionen havde holdt sine Delegeretmøder samme Sommer, udsender
den under 27. September nyt Cirkulære til Skolerne, hvori meddeles, at
Møderne enstemmigt har vedtaget en Resolution, der — efter at have
gentaget forrige Aars Resolutioner om samme Sag — opfordrer »samt-
lige Bestyrelser for Landets tekniske Skoler til at undlade at slutte sig
til den af teknisk Provinsskoleforening foreslaaede ny Forening, før der
imellem Provinsskoleforeningen og Fællesrepræsentationen er truffen en
tilfredsstillende Ordning af Forholdet dem imellem«.
Saaledes var Stillingen altsaa et Aar efter Stridens Begyndelse. De
to Parter er for saa vidt kommet hinanden nærmere, som Fællesrepræ-
sentationen nu ikke længer rent ud fraraader Skolerne at træde ind i
Foreningen, men forlanger blot, at de skal vente, indtil Forholdene er
ordnet, og Teknisk Provinsskoleforening paa sin Side har ladet Bestem-
melsen i sit Lovudkast om direkte Indflydelse paa Foreningens Anlig-
gender for de i Skolerne arbejdende Personer falde. Men da Fælles-
repræsentationen m. H. t. nævnte Ordning holder paa (jfr. »For Industri
og Haandværk« Nr. 18 f. 1902), at Skolernes Organisation skal indgaa
som et Led i eller en Afdeling under den selv, og navnlig at »alle Hen-
vendelser til Lovgivningsmagten og lignende store Spørgsmaal skal have
Fællesrepræsentationens Sanktion«, da det maa »hindres, at der fra to
Kredse af Repræsentanter for den danske Haandværker- og Industri-
stand . . . kunde frembæres modstridende Ønsker til Regering og Lov-
givningsmagt«, og Teknisk Provinsskoleforening paa sin Side paa ingen
Maade kan gaa med til dette, som den betragter som et unødigt og
skadeligt Indgreb i Skolernes Handlefrihed og hidtidige selvstændige Stil-
ling, og da begge Parter derhos hver for sig staar stejlt paa deres re-
spektive Standpunkter, saa synes man i Virkeligheden at være lige nær;
ja, det ser endog nærmest ud til, at enhver Mulighed for at faa bygget
Bro imellem de modstridende Anskuelser er bristet.
Det er i god Overensstemmelse med denne Sagernes Stilling, at der
nu i et temmelig langt Tidsrum er ret stille om Sagen, selv om den
selvfølgelig derfor hverken er glemt eller opgivet fra nogen af Siderne.