Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Opmærksomhed), at det paa Foreningens sidste Generalforsamling var
vedtaget at forelægge Spørgsmaalet til Drøftelse paa den kommende
Generalforsamling i 1903, og endelig at det Arbejde, der nu gennem
11 Aar var gjort af Teknisk Provinsskoleforening, ikke til Skade for
Skolesagen burde afbrydes til Fordel for noget nyt og uprøvet, men
paa naturlig Maade fortsættes af denne samme Forening i en ny Skik-
kelse — saa henstillede Foreningen, ved Siden af at den anerkendte
Vejleskolens gode Vilje, i et Cirkulære til Skolerne, at de ikke foregreb
Situationen ved allerede nu at give nævnte Skoles Forslag I ilslutning,
men ganske roligt ventede til Generalforsamlingen i 1903, hvor der vilde
blive givet dem Lejlighed til at træffe Afgørelsen.
Skønt dette Skridt fremkaldte et nyt Cirkulære fra Vejle (af 5. Maj),
eet fra Teknisk Provinsskoleforening (9. Maj) og eet fra Fællesrepræsen-
tationen (9. Maj), hvori denne anbefalede Skolerne at modtage Indby-
delsen fra Vejle, ligesom den selv havde gjort det, for at forhandle om
Sagen, og end yderligere en Henvendelse til Skolerne fra Vejle af 31.
Maj, blev Resultatet dog, at Mødet aldrig kom i Stand, fordi Tilslut-
ningen ikke blev saa stor, som Skolen i Vejle havde krævet (Halvdelen
af Skolerne).
Dette Udfald er paa den ene Side utvivlsomt nok et Vidnesbyrd om,
at Teknisk Provinsskoleforening allerede den Gang stod med en be-
tydelig Stemning for sig iblandt Skolerne, og er paa den anden Side
vel heller ikke uden Forbindelse med den Omstændighed, at Fælles-
repræsentationen, samtidig med, at den anbefalede Skolerne at følge Ind-
bydelsen fra Vejle, havde udtalt, at den efter al Rimelighed vilde
stille de samme Krav om Overhøjhed over den ny »Repræsentation«,
som den hidtil havde stillet til Provinsskoleforeningen.
Efter at den ved Vejleforslaget rejste Bevægelse var døet hen, skete
der i 1902 ikke andet nævneværdigt, end at Sagen atter — altsaa for
3. Gang — var fremme paa Fællesrepræsentationens Delegeretmøder, og
at der dér vedtoges Resolutioner af tilsvarende Indhold som Aarene
forud*).
Men imidlertid havde Skolerne under alt dette, og da ikke mindst
*) I Decbr. s. A. indsendte dog Fællesrepræsentationen et Forslag til Indenrigs-
ministeriet om en Ordning af Overledelsen af det tekniske Skolevæsen her i Landet.
Ordningen gik i Hovedtrækkene ud paa følgende: Ledelsen lægges i Hænderne paa
en Direktion og el Raad; dette sidste bestaar af 18 Medlemmer, nemlig 9 valgt af
Fællesrepræsentationens Delegeretmøder, 6 valgt af Skolerne (der tænktes, gen-
nem deres Bestyrelser, at danne en Forening) og 3, deriblandt Direktøren, valgt
af Ministeriet; Raadet samles 1 å 2 Gange aarligt. Direktionen bestaar af Direktøren
og 4 af Raadet valgte Medlemmer (2 blandt Fællesrepræsentationens og 2 blandt
Skolernes Repræsentanter), og under den sorterer mindst 2 Inspektører, der skal
berejse Skolerne og føre et effektivt Tilsyn med disse. — Forslaget blev dog ikke
yderligere fremmet.