Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
ved den Syndflod af Cirkulærer, Henvendelser og Opfordringer, der var
regnet ned over dem, rigtig faaet Tid og Lejlighed til at se Sagen be-
lyst fra alle Sider og til at tage endeligt Standpunkt til den, og Teknisk
Provinsskoleforening fik efterhaanden Vished for, at flere og flere Skoler
afgjort stillede sig paa dens Side; dette var saaledes især Tilfældet med
de største af Skolerne, der havde bestaaet, længe før Fællesrepræsenta-
tionen dannedes, og som i det hele havde en forholdsvis uafhængig
Stilling og ganske naturligt ikke var til Sinds at ville opgive denne.
En Tid indtog dog Skolen i Odense en mere afventende Holdning; men
da Foreningens Bestyrelse gik ind paa at søge gennemført en af Skolen
foreslaaet Tilføjelse til § 1 i den ændrede Forenings Vedtægter, en Til-
føjelse, der gik ud paa, at Foreningens Maal bl. a. ogsaa skulde søges
naaet »ved Befæstelse og naturlig Udvikling af det hidtidige Samarbejde
mellem de tekniske Skoler og Fællesrepræsentationen for dansk Indu-
stri og Haandværk«, var dermed Skolens Betænkeligheder ved at give
Forandringen af Foreningen sin Tilslutning fjærnede.
Saaledes kunde da Foreningens Bestyrelse endelig skride til at fore-
tage det afgørende Skridt. Da Sagen for nu snart 3 Aar siden rejstes,
var det, som det vil erindres, Tanken at lade Skolerne ad skriftlig Vej
give deres Tilslutning, forinden Generalforsamlingen tog Stilling til den.
Dette var vel nok i det hele taget en lovlig rask Maade at gaa til Værks
paa i et Spørgsmaal af saa gennemgribende Vigtighed for Skolerne, og
de Begivenheder, der siden da havde fundet Sted, havde ogsaa i tilstræk-
kelig Grad belært Bestyrelsen om, at saa let gik det i hvert Paid ikke
nu, men at det derimod var nødvendigt, at Skolerne fik Lejlighed til
forinden Afgørelsen at forhandle mundtligt om Sagen. En af de sidste
Daae i Marts 1903 udsendtes derfor en Skrivelse til Skolerne, hvormed
fulgte Udkast til de nye Vedtægter for Foreningen. Bestyrelsen bad
Skolerne gøre sig bekendt med dem, eventuelt give dem I ilslutning,
samt indbød alle Skolernes Bestyrelser til at lade sig repræsentere ved
Delegerede paa et Møde med Foreningens Bestyrelse i Odense tekniske
Skole Fredag d. 8. Maj Kl. 5Vs, for at forhandle Lovudkastet og i det
hele drøfte Sagen.
Som Svar herpaa indløb der fra 25 Skoler Meddelelse om, at de
vilde lade sig repræsentere; de 16 af dem indmeldte sig med det samme
i Foreningen (en enkelt, Odense, dog paa Betingelse af, at den Æn-
dring i Vedtægterne, som den havde foreslaaet, blev gennemført), 8
meldte intet om Tilslutning paa Forhaand, og 2 vilde stille sig afven-
tende. Ved Mødets Begyndelse indfandt der sig Delegerede fra endnu
3 Skoler, der hidtil ikke havde svaret, saa Formanden kunde meddele,
at der var mødt Repræsentanter fra 28 Skoler (deriblandt alle større),
og at der, opgjort efter Statstilskud og Elevantal, var
2