Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________________ _____________
40
lægge mindre Vægt paa det fundamentale i Uddannelsen og paa det
rent praktiske, som dog enhver duelig Elev først og fremmest vilde faa
Brug for i sin senere Virksomhed som Svend eller Mester.
Til at tage sig af denne Sag nedsatte Foreningens Bestyrelse da et
Udvalg, bestaaende af Kancelliraad Grønuald, Arkitekt Hoick og Adjunkt
Rasmussen. For ikke at savne den fornødne Sagkundskab supplerede
Udvalget sig med Oldermanden for Københavns Malerlav, Malermester
Vilh. Hansen, og udarbejdede derpaa følgende Plan for Undervisningen
i de almindelige Malerskoler, hvilken Plan i Oktober 1904 blev udsendt
til Skolerne med Foreningens Anbefaling:
»Det forudsættes, at der til Optagelse i Malerskolen kræves den
samme Uddannelse i de forberedende Fag som til Optagelse i Aften-
skolens Fagklasser, og at Eleverne vedblivende deltager i Aftenskolens
Undervisning i Fri haandstegning (Skygning) samt i Perspektiv, for-
saavidt saadan Undervisning gives.
Hvor Forholdene gør det muligt, bør Eleverne tillige nyde Under-
visning i Dansk, Regning, Skrivning og Bogføring sammen med
Dagskolens øvrige Elever samt i Kemi (i Dag-eller Aftenskolen).
Den Tid, der kan paaregnes til et Kursus som det ovennævnte,
varierer formentlig i de forskellige Skoler fra ca. 1000 til ca. 1500 limers
Undervisning (fordelte paa 2, 3 eller 4 Vinterhalvaar.
Følgende Fag og Timefordeling anbefales:
1.1 af Tiden (300—500 Timer) anvendes til Frihaandstegning.
1.20 _ — (50—75 — ) — - Materialisere.
Vs - — (300—500 — ) — - Maling.
Vio - — (100—150 — ) — - Skiltemaling.
1.21 _ __ (200—300 — ) — - Aaring og Marmorering.
Frihaandstegning: Som det bærende Grundlag for al teknisk Ud-
dannelse af Malere er Frihaandstegning et Hovedfag i den her om-
handlede Undervisning; der bør arbejdes efter Gibs, Brugsgenstande,
levende Planter m. m.
Materiallære: Undervisningen er mundtlig og har til Formaal at
give Eleverne Besked om kemiske og fysiske Egenskaber m. m. ved de
i deres Haandværk anvendte Raastoffer og Materialier, om disses hen-
sigtsmæssige Behandling og Anvendelse, om Arbejdsmaader o. 1. Her-
under medtages ogsaa Øvelser i Opmaaling af udførte praktiske Arbej-
der saml i Overslagsberegning efter forelagte Tegninger.
Maling: Maling efter Gibs, Studier efter virkelige Genstande (Op-
stillinger, Planter o. s. v.). Til Udvikling af Elevernes Farvesans gen-
nemgaas Grundtrækkene af Farvelæren og udføres tilsvarende Øvelser.
Skiltemaling: Tegning og Maling af Bogstaver, Kompositioner af
simple og finere Skilte i naturlig Størrelse.
Aaring og Marmorering: Hovedvægten lægges paa et nøje Studium
af Træ- og Marmorprøver; en særlig Udvikling af den rent praktiske
Arbejdsfærdighed bør formentlig som Regel henvises til Værksted og
Arbejdsplads.
Undervisningen i Hovedfagene, Frihaandstegning og Maling, bør saa
vidt muligt fordeles jævnt over det hele Kursus.