Vejledning for Gas- og Vandmestre
i København

2 Golding udarbejdet Besvarelse blev antaget og kom til Udførelse med nogle af en engelsk Ingeniør foreslaaede Ændringer. Forarbejder og Anlæg gik ret langsomt fra Haanden, og først 1859 blev det nye Vandværk færdigt til Brug. Dette Vandværk hentede sit Vandforbrug fra Damhussøens Op- land, og den sydlige Del af denne Sø indrettedes til Samlebeholder for Vandet, idet den blev oprenset og omgivet med stenbeklædte Lerdæm- ninger. Hovedmængden af det Vand, der opsamledes i Søen, var Overfladevand, som tilførtes gennem Harrestrupaaen, men samtidig blev der desuden forskellige Steder langs denne Aa udført Boringer og Brønde. Disse var alle artesiske, d. v. s. de havde saa stor Stighøjde, at Vandet i Jordhøjde løb ud af Borerørene som af en Kilde. Kilde- Fig. 1. Værket ved Vesterfariinagsgade i Tredserne. vandet førtes til Damhussøen gennem et aabent Løb med lerklædte Sider og beskyttet ved Markvandsgrøfter langs Siderne. Fra Damhussøen flød Vandet gennem et indgrøftet aabent Løb til Byen og førtes i en Jærnrørsledning over Frederiksberg Grund til St. Jørgenssøerne, der ligeledes blev oprensede og inddæmmedes som Samlebeholdere. Herfra lededes Vandet ind paa 5 Sandfiltre, og del filtrerede Vand oppumpedes ved dampdrevne Pumpemaskiner og for- delles til Forbrugerne gennem et Net af Jærnrørsledninger under et Tryk af 140 Fod Vandsøjle. Det var en umaadelig stor Forbedring af Byens Vandforsyning, som blev gennemført ved dette Anlæg, hvis Hovedprinciper: Rensning ved Sandfiltration og Fordeling under højt Tryk, er de samme, som følges i Nutiden. Mange af de den Gang lagte Støbejærnsledninger