Vejledning for Gas- og Vandmestre
i København

14 bort gennem en Sikkerhedsventil, idet Ledningerne ellers vilde sprænges. Gaar Vandets Temperatur ned under 4° C., vil Forholdene ven- des om, det koldeste Vand vil nu være det letteste og holde sig paa Overfladen, var dette ikke Tilfældet, maatte Isen dannes paa Bunden af Vandet. Idet Vandet stivner til Is, udvider det sig ganske pludseligt og stærkt (100 1 Vand fryser til 109 I Is) og udøver derved et overmaade stærkt Tryk paa sine Omgivelser, hvorfor Frysning af Vandlednin- gerne hyppigt giver Anledning til Rørsprængninger. Vandet udøver Tryk ved den Vægt, det har, og medens et fast Legemes Tryk kun virker nedad mod dets Underlag, virker Vandtryk- ket til alle Sider paa Grund af Vandets Bevægelighed. Størrelsen af Vandtrykket i en vis Dybde under Overfladen er pr. cm2 lig Vægten w. £e<Ui vrujz — x^Xo/ntia vw. t‘i£. Fig. 4. af den Vandsøjle, som med en cm3 Tværsnit rækker op til Vand- overfladen. For hver 10 m, Vandsøjlen er høj, bliver Vandtrykket 1 kg pr. cm2 eller 1 Atmosfæres Tryk. Naar Vand skal bevæges gennem en Rørledning, fremkommer der Gnidningsmodstand mellem Vandet og Rørvæggen. De Forhold, som har Indflydelse paa Gnidningsmodstandens Størrelse, er: Ledningens Længde, Vandets Hastighed, Ledningens Diameter (Tværmaal) og Ledningens Materiale. Strømmer Vandet med en vis Hastighed gennem en Ledning af en bestemt Størrelse og et bestemt Materiale, vil man finde, at Gnid- ningsmodstanden vokser med Ledningslængden og i samme Forhold som denne. Forøges Vandets Hastighed i Ledningen (Vandmængden pr. Minut), vil man finde, at Gnidningsmodstanden vokser og omtrent i samme Forhold som Hastigheden multipliceret med sig selv.