Vejledning for Gas- og Vandmestre
i København
År: 1915
Forlag: Trykt hos J. Jøkgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: København
Sider: 75
UDK: 696
Udgivet ved foranstaltning af belysningsvæsenet og vandforsyningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Forøges Ledningens Diameter, aftager Gnidningsmodstanden
stærkt. Bliver Diameteren f. Eks. forøget til det dobbelte, yder Led-
ningen henved seks Gange saa meget Vand med samme Gnidnings-
modstand.
Den Indflydelse, som Ledningens Længde og Diameter samt Van-
dets Hastighed har paa Gnidningsmodstanden, kan beregnes, men det
udkomne Resultat skal multipliceres med et Tal, der afhænger af
Ledningens Materiale. Jo mere ru Ledningens Inderside er, des større
bliver dette Tal, det er f. Eks. større for gamle Ledninger end for
nye, større for Støbejærnsledninger end for Smedejærnsledninger
o. s. v.
For at overvinde Gnidningsmodstanden og bevæge Vandet gen-
nem en Ledning maa dennes Vandspejl have et vist Fald. Dette
kender enhver af praktisk Erfaring: en aaben Rende maa have Fald,
for at Vandet kan løbe igennem den, og skal den føre mere Vand,
kan dette indenfor visse Grænser opnaas ved at forøge Faldet, hvor-
ved den af den større Vandhastighed fremkaldte forøgede Gnidnings-
modstand overvindes.
I en Trykledning er Forholdet det samme. Naar der aabnes en
Taphane, bevæger Vandet sig gennem Ledningen hen til den aabne
Hane, der opstaar Gnidningsmodstand i Ledningen, og Trykket falder
derfor henimod Hanen, men dette betyder netop, at der fremkommer
et Fald paa Trykledningens Vandspejl. Efter det, der ovenfor er sagt
om Vandtryk, ved vi nemlig, at der til Vandtrykket i en Trykledning
svarer et Vandspejl, som ligger højere end Ledningens Overkant.
Dette Vandspejl kan ganske vist ikke iagttages direkte, medmindre
man forsyner Trykledningen med nogle tilstrækkelig høje, aabne
Stigrør, men dets Højde over Ledningen kan f. Eks. aflæses ved Hjælp
af en Trykmaaler, som angiver Trykket i Meter Vandsøjle. For-
mindskes Trykket i Ledningen med en vis Størrelse, f. Eks. 2 m Vand-
søjle, vil dette altsaa sige, at Ledningens Vandspejl, den Højde, dens
Vand kan stige til, ligger 2 m lavere end før.
Faldet paa Ledningens Vandspejl, Tryktabet, antager stedse den
Størrelse, som er nødvendig for netop at overvinde Gnidningsmodstan-
den i Ledningen. Kun kan Tryktabet naturligvis ikke blive større
end det disponible Vandtryk. Er Ledningerne for lange og snævre i
Forhold til de anbragte Taphaners Størrelse eller Antal, kan man
derfor ikke faa Vand gennem alle Haner samtidig. Hele det dispo-
nible Vandtryk omsættes i Tryktab for at føre Vand til en vis Del af
Taphanerne, og aabnes der flere og flere Haner, vil først den Vand-
mængde, de enkelte Haner yder, aftage, og dernæst vil de uheldigst
beliggende af dem helt holde op at give Vand.