Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
Den elektriske Lydbølgestrøm.
Papirsstrimlen. Kunde man paa samme Tid være tilstede paa Sta-
tionen, hvorfra Telegrammet afsendes, da vilde man høre en ganske
lignende Klapren af Nøglen, som Telegrafisten vexelvis trykker ned
og atter slipper for derved at faa Vægtstangen paa Telegrammets
Bestemmelsessted til at gjentage Nøglens Bevægelser. Her have vi
allerede en Telefon om end af en grov Art: Den klaprende Lyd føres
milevidt frem med Elektriciteten gjennem Telegraftraaden.
Skjønt de i det ydre ere vidt forskjellige, er der dog en stor Væsens-
lighed mellem Telegrafapparatet og Bells elektriske Telefon. De have
ogsaa samme Bestemmelse nemlig at gjenfrembringe paa Modtager-
stationen en Bevægelse, som man frembringer vilkaarligt paa Afgangs-
stationen. I dem begge sker dette, ved at en Elektromagnet efter
den ankommende elektriske Strøms Ordre tiltrækker eller slipper et
Stykke Jærn, som holdes i Stilling over den ved en Fjeder. Medens
Telegrafapparatet kun skal gjengive Telegrafistens Slag paa Nøglen,
har imidlertid Telefonen en langt mere indviklet Opgave; den skal
nemlig gjengive alle de fine dirrende Bevægelser, som meddeles
Luften af den talendes Stemmeorganer. Hver ny Stavelse, der ud-
tales, eller hvert nyt Tonefald, hvormed samme Stavelse udtales,
skyldes en forskjellig Dirren i Luften. Hver Luftdel faar en uophør-
lig Række smaa Stød, medens der tales; den forskjellige Rækkefølge
af disse Stød og deres relative Styrke er det, som betinger Lydens
Ejendommelighed. Skal den gjengives ved den elektriske Telefon,
maa alle de smaa Bevægelser i den rette Orden nedlægges i den
elektriske Strøm, for at den kan føre dem frem og atter afgive dem
paa Bestemmelsesstedet i Modtagertelefonen.
At Bevægelserne ere nedlagte i den elektriske Strøm i den rette
Orden vil sige, at Elektriciteten stødes ud i sin Ledningstraad
i Bølger, der udgaa i den samme Takt, i hvilken Luftdelene dirre, og
i Mængder, som staa i Forhold til den dirrende Bevægelses Størrelse.
Vi ville foreløbig lade det staa hen, hvorledes det bliver muligt at
tilvejebringe en saadan Bølgestrøm. Vi antage at have Midlerne til
dens Tilvejebringelse og skulle nu betragte den Telefon, hvori de
elektriske Bølger gjengive de Bevægelser, som de skylde deres Oprin-
delse, og saaledes bringe Telefonen til at tale.