Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
126 Styrken af Lyden fra Telefonen. højre, og Pladen derfor svinger, da ville elektriske Bølger afgaa gjennem Telegraftraaden til den anden Telefon og bringe dens Plade til at tale. Det er dog kun Talens Art, men ikke dens Styrke, man faar gjengiven, idet Lydbevægelsen naturligvis maa svækkes meget, naar den først skal overføres fra Luften til Jærnpladen a, derpaa fra denne gaa over i Traaden, hvor den forvandles til elektriske Strømme, og endelig staa op igjen af Strømmen i den anden Telefons Plade a‘. Her vil den derfor vise sig, vel i næsten uforandret Skikkelse men stærkt formindsket. Det samme er Tilfældet ved den almindelige Lydoverførelse. Taler man i et Værelse, der er adskilt fra et andet ved en Bræddevæg, da overføres Lyden gjennem denne til det andet Værelse. Den dirrende Luft i det første Rum sætter Væggen i en med sin egen stemmende Bevægelse, og denne overføres atter til Luften i det andet; men den er som bekjendt stærkt svækket, fordi Væggen tilbageholder en Del af Bevægelsens Virksomhed (Energi). I Telefonen ville de to Plader og Traaden tilbageholde hver sin meget betydelige Del af Lydbevægelsen; man maa derfor tale højt og især tydeligt i Afsenderen, og Øret maa lægges tæt til Modtagertelefonen, naar Lyden skal kunne høres. Forbinder man to Bells Telefoner med en Traacl, der f. Ex. er 2000 Fod lang, og lægger den ene Telefon til Øret, da kan det hele betragtes som et Høreorgan, hvormed man kan høre lige godt i alle Afstande indenfor de 2000 Fod, til hvilke Traaden kan naa hen. Paa korte Afstande, hvor intet hindrer Lydens frie Fremgang, hører man naturligvis bedre med det blotte Øre end gjennem Telefonerne. Siemens satte en Spilledaase i Virksomhed og fandt, at lian i fri Luft med Øret alene endnu netop kunde høre den i 400 Fods Afstand. Brugte han nu Telefonerne, maatte han nærme den, der skulde optage Lyden for at sende den gjennem Traaden til Øret, ind til 4 Fods Afstand fra Spilledaasen forat høre Lyden lige saa stærkt, som han før hørte den paa 400 Fods Afstand med Øret alene. Det kunstige Øre (den første Telefon) maatte altsaa være paa 4 Fods Afstand for at høre Spilledaasen, som det naturlige kunde være fjærnet 400 Fod fra. Den ene af Bells Telefoner modtog Lyden med den Styrke, den havde 4 Fod fra Spilledaasen, og den anden gav den fra sig kun