Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

•94 Elektrisk Ringning. give Indledningssignal med, idet der nu paa mange Steder telegraferes alene med Lydsignalerne. I Amerika bruges den i stort Omfang. I Eng- land er der nu 2000 Lydapparater i Brug, medens der i 1869 ingen fandtes. Fig. 57 forestiller en almindelig elektrisk Klokke til Husbrug. Den hænges op paa to Søm ved Bøjlerne for oven. Poltraadene fra Batteriet fæstes ved Skruerne B og C. Fra B er der ført en Traad hen til Skruen A. Hammeren, som slaar paa Klokken, er en Metal- kugle; den er ved en Stilk fæstet til et firkantet Stykke Jærn, som bæres af en Fjeder og derfor kan bringes til at vippe foran Polerne af Elektromagneten, der ses midt paa Træpladen. Fjedren fortsættes forbi Spidsen af Skruen A, som den trykker let ind imod. Naar Skruen B er for- bunden med en af Batteriets Poler, kan dennes Elektricitet udbrede sig til A, derfra til Fjedren og derfra atter til Elektromagnetens Traad. Denne er altsaa elektrisk, men derfor giver Klokken ikke Lyd. Thi det er først, naar Elektriciteten strømmer gjen- nem Traaden, at Jærnets Magnetisme bliver vakt. Sker det, da trækkes Hammerens Jærnskaft ind mod Polerne og Klokken faar et Slag. Elektrici- teten gjøres strømmende ved at Skruen C ogsaa bringes i Forbindelse med Bat- teriet, saa at Strømmen sluttes (S. 26). De mange hurtige Slag, som en saa- dan Klokke giver, frembringes ved, at Hammeren trækkes til af Elektromagneten; derved ophører Fjedren at røre ved Skruen. A, saa at Strømmen finder Vejen spærret og standser. I samme Øjeblik forsvinder Magnetismen i Jærnet; Hammeren svinger tilbage som Følge af Fjederkraften; derved møder imidlertid Fjeder og Skrue atter hin- anden; Strømmen flyder paa ny en kort Tid, og Klokken faar et nyt Slag. Dette vedbliver, saa længe man vedligeholder .Forbindelsen Fig. 57. Elektrisk Klokke.