Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
124 Bells Telefon som Afsender. Den første, der bragte en Telefon til at tale, var Amerikaneren Graham Bell. Paa en Udstilling i Filadelfia 1876 fik Offenligheden første Gang Lejlighed til at høre den. Den vakte almindelig For- bavselse og blev snart bekjendt over hele Verden. Naar vi hidtil kun have nævnt Edisons Kultelefon som Afsendertelefon, er det alt- saa ikke, fordi den fremkom først, men fordi den Maade, hvorpaa Edison frembringer den elektriske Bølgestrøm, knytter sig nærmest til de Forsøg, man tidligere har gjort paa at telefonere. Paa en Maade optraadte Telefonen strax i sin fuldkomneste Form, thi ved Brugen af Bells Telefon behøves intet galvanisk Element. Hans Afsendertelefon frembringer selv den Elektricitet, hvori den nedlægger Talen. Hvor- ledes dette bliver muligt vil fremgaa af følgende. Fig. 73. Fig. 73 forestiller en Rulle med isoleret Kobbertraad, inden i hvilkenlman har sat en Magnet, hvis Nordpol f. Ex. vender opad. Fører man Sydpolen af en anden Magnet ned mod den første, ville de to Polers Magnetismer tiltrække hinanden. Nordpolen forlægges derfor opad i den nederste Stang, men den gaar atter tilbage, naar den øverste Magnet fjærnes. Fører man denne fra og til, vil det altsaa have til Følge, at Magnetpolen inde i Rullen gaar op og ned, og samtidig dermed vil der bølge Elektricitet i Traaden udenom den; thi som nævnt S. 33 kan en Magnetpol ikke bevæge sig i Nærheden af et Legeme, som kan lede Elektriciteten, uden at denne sidste vækkes