Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kjøbenhavns By- og Hustelegraf.
145
Reserve og mangle i Reglen. Er Samtalen færdig, hænges Telefonen
op i Bøjlerne F og F‘. Fig. 90 viser en noget anden Indretning
af Telefontavlen.
Paa Steder, hvor Telefonen anvendes efter en større Maalestok,
altsaa især i de offenlige Telefonanstalter har man i Reglen opgivet
den udelukkende Anvendelse af Bells Telefon og taget Kultelefonen
(S. 121) til Hjælp. Der blev dog kort efter Telefonens Fremkomst
forskjellige Steder oprettet Selskaber, som arbejdede med Bells Tele-
foner alene. I Kjøbenhavn blev Telefonen tidlig anvendt i det offen-
lige Samkvems Tjeneste, idet By- og Hustelegrafen oprettede Kontorer
rundt om i Byen, som stode i Forbindelse med hverandre ved Telefon.
Tjenestegangen bestod i, at indleverede Skrivelser bleve dikterede
gjennem Telefon til de Adressaterne nærmeste Stationer og derfra til-
bragte dem ved Bud. Der var altsaa ikke Lejlighed til direkte Sam-
tale for Publikum. Dette er nu for kort Tid siden bleven forandret,
efter at Selskabet, hvad den elektriske Virksomhed angaar, er gaaet
op i Kjøbenhavns Telefonselskab, hvorom mere siden.
I Paris blev der oprettet et Selskab, der betjente sig af Gowers
Telefon (Fig. 85) baade som Afsender og Modtager for at tilvejebringe
Telefonforbindelse mellem Forretningsmænd, der indtraadte som Abon-
nenter i Selskabet. Hver Abonnent fik sin Ledningstraad, der førte
fra hans Kontor til en Centralstation, og blev sat i Stand til at tale
med hvilken anden Abonnent, han ønskede, ved at begges Traade bleve
forbundne med hinanden paa Centralstationen. For at faa denne For-
bindelse oprettet, gav han et Fløjtesignal i Telefonen (S. 142); det
var dog ikke nok, at dette blev hørt paa Centralstationen, det maatte
gjøres synligt, hvem af Abonnenterne der fløjtede. Dette skete paa
lignende Maade, som det betegnes ved de elektriske Ringeapparater i
Hoteller, fra hvilket Værelse der ringes, altsaa ved en Klap, som faldt
ved Strømmens Ankomst og derved fremviste vedkommende Abonnents.
Nummer. Da man arbejdede uden galvanisk Element, havde man kun
den ringe Kraft, som frembringer Lydbevægelsen, at raade over for
at faa Klappen til at falde. Ved en sindrig lille Mekanisme (Fig. 91)
kunde det dog lade sig gjøre at faa de ved Abonnentens Fløjten frem-
bragte Strømme til at udøve den fornødne mekaniske Kraft.
K. Prytz: Elektriciteten. qn