Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Hopkins og Aders Kultelefoner. 151 Hopkins Kultelefon er ligeledes fast, men her ligger Pladen vandret. Oven over Pladen udmunder et kort Talerør, der er bøjet om for oven, saa at man bekvemt kan tale ind i det. Neden under Pladen er der anbragt en dyb men smal Beholder med Kvik- sølv. Heri svømmer en lodret Kulstift, der trykkes let op mod Pladen af Kviksølvet. Mellem Pladen og det øverste af Kulstiften er der endvidere anbragt et lille Stykke Kul, som bæres af en Metal- strimmel. Strømmen ledes gjennem denne, de to Kulstykker og Kviksølvet. Ved en af Hopkins konstrueret Kultelefon har man talt mellem Newyork og Chikago (over 200 danske Mil). Aders Kultelefon gjør fortrinlig Tjeneste i Paris’s Telefon- anstalter. Den ligner i sin Bygning mere Hughes Mikrofon end den sædvanlige Kultelefon. Den bestaar af en Trækasse med et tyndt Laag af elastisk Træ. Paa Undersiden af dette er der fæstet 3 parallele Tværstykker af Kul. I hvert Tværstykke er der boret 5 Huller, hvori 10 tilspidsede Kulstykker kunne lægges ind, saa at det hele kommer til at se ud som en Rist, der ligger fladt henad Laagets Underside. Strømmen sendes ind ved den ene Ende af Risten og gaar gjennem Stængerne ud ved den anden Ende. Man taler ned mod Kassens Laag; derved kommer Stængerne, til at dirre i deres Kullejer, og Strømmen kommer saaledes i Bølgegang. Principet er altsaa ganske det samme som i Hughes Mikrofon; men de mange Berøringssteder mellem de forskjellige Kulstykker, der findes, gjør, at Strømmen aldrig afbrydes, hvad derimod af og til hænder i Hughes Mikrofon. En Afbrydelse i Strømmen har til Følge en ubehagelig raslende Lyd i Modtagertelefonen. For at to skulle kunne tale sammen ved Hjælp af Kultelefonen, maa man foruden denne, som vi her ville kalde Mundtelefonen, fordi det er den, man taler i, paa hvert Sted have en Modtagertelefon, altsaa en Bells Telefon, som vi kalde Øretelefonen. Hvert Sted maa endvidere have sit galvaniske Element og endelig sit Signal- apparat, hvilket atter omfatter baade en Signalafsender og en Signal- giver; den sidste er en almindelig elektrisk Klokke. Hvis man bruger det galvaniske Element til at faa denne til at lyde, bliver Signal-