Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
Dykkeres Brug af Telefonen, Telefonen i Japan.
op til en Telefon. I det hele vil Mikrofon og Telefon ved mange
Lejligheder kunne gjøre Tjeneste som en godt skjult Spion; alt hvad
der behøver at være synligt, er en Træplade, der let kan bringes til
at se uskyldig ud.
Dykkerne have i to vigtige Henseender draget Nytte af Elek-
triciteten. Den elektriske Glødelampe kunne de tage med sig og
tænde paa Havets Bund, og ved Telefonen kunne de udvexle Ordrer
med dem, der staa dem bi over Vandet. Begge Dele anvendes nu
ved Dykkerarbejde i Danmark.
I Japan, der jo med saa stor Iver lader sig belære af den
evropæiske Kultur, har Telefonen faaet megen Udbredelse. I Byen
Osaka, Kejserrigets anden Stad, bo omtrent 300000 Mennesker mest
i Træhuse, som i Reglen kun ere paa to Etager, hvorfor Byen liar
en stor Udstrækning. Uagtet en stærk Politistyrke fordeltes rundt
om i Byen, var det af den Grund ofte vanskeligt at afværge Brand-
stiftelser, Røverier og andre Forbrydelser ved Indskriden i rette Tid.
De forskjellige Politistationer bleve derfor satte i telegrafisk Forbin-
delse med hverandre. Da der imidlertid indtraf en Mængde Mis-
forstaaelser ved Telegrammernes Besørgelse, besluttede man at erstatte
Telegrafapparaterne med Telefonen, som viste sig at være det rette
Middel til Politiets Behov. Betjentene benytte sig nu af den med stor
Lethed og Sikkerhed, selv hvor Nærheden af en Telegiaftraad gjør,
at man hører Telegrafistens Slag paa Nøglen samtidig med Talen
(S. 163). Det er paatænkt at give Togførerne paa Jærnbaner Bells
Telefoner med og ligeledes forsyne Stationerne dermed, for at Tog-
føreren kan sætte sig i Forbindelse med de nærmeste Stationer gjennem
Telegiaftraaden, hvis et Uheld skulde standse Toget. Telegraftraaden
skal da være indrettet til nemt at kunne afbrydes, for at Telefonen
kan komme ind. Japaneserne forfærdige selv deres Telefoner; da
ingen Patentlovgivning beskytter evropæiske eller amerikanske Opfin-
delser, kunne de uden videre efterligne saadanne.
Noget af det, der forbavsede mest ved den elektriske Ud-
stilling i Paris 1881 var Overførelse ved Mikrofon og Telefon af
Sang og Musik fra den store Opera og andre Scener. Det varAders
Mikrofon, der her gjorde Tjeneste. Som Fig. 100 viser, var der paa