Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168 Operamusiken paa den elektriske Udstilling i Paris.
siden de første Forsøg bleve gjorte, havde dette forandret sig fuld-
stændigt. Gjengivelsen var bleven forbavsende tro, der var ingen
Forandring at mærke i Stemmen eller Klangen. Man hørte paa
Pariser Udstillingen ikke længer denne Raslen og Hvislen, som tid-
ligere forstyrrede Nydelsen. Alle Toner baade de kraftige og de mere
bløde bleve overførte med en vidunderlig Nøjagtighed. Med For-
bavselse gjenkjendte man tydelig de enkelte Stemmer; man fik Ind-
tryk af at høre dem langt borte fra, ligesom gjenneni en »Lydtaage«.
Man hørte alle Nuancer i Sangen med en Skarphed, der, hvor usand-
synlig det end lyder, i Almindelighed overgik den, hvormed de
hørtes i selve Theatret. I Telefonen hørte man nøjagtigere, finere,
bestemtere, fastere; de enkelte Lyde skilte sig tydeligere ud fra hver-
andre, de hørtes mindre klangfuldt, men skarpere. Man skjælnecle
den svageste Lyd, om det saa var Kunstnerens Aandedrag. Opførtes
der Dans, kunde man følge med Øret de Dansendes Trin og deres
Bevægelser lien over Scenen. Bifaldsklappene hørtes med en saadan
Larm i Telefonen, at man var fristet til at klappe med. I Mellem-
akterne hørte man den summende Lyd af Samtalen fra Tilskuerpladsen.
Illusionen var saa fuldstændig, at man troede sig hensat i Operaen,
naar man lukkede Øjnene.«
Fig. 101 giver en skematisk Fremstilling af Ordningen af de
forskjellige Dele, som betingede Lydoverførelsen. Disse ere som sæd-
vanlig en Mikrofon eller Kultelefon, hvor Lyden nedlægges i Strøm-
men, et Batteri, der leverer Strømmen, en Induktionsrulle, der sætter
Bølgerne i Stand til usvækkede at gjennemløbe en lang Ledning
(S. 123) og endelig en Øretelefon, hvori Lyden høres. Af Scenen er
der for oven i Fig. 101 fremstillet Sufflørkassen og Mikrofonrækken A B.
Af Ledningerne er der kun fremstillet to Sæt, som høre til to Mikro-
foner, en paa hver Side af Sufflørkassen. Lad os følge den Ledning,
der hører til Mikrofonen umiddelbart til højre for Suffløren, idet vi
gaa ud fra den positive Pol af det under Scenens G-ulv anbragte
Batteri P‘. Polen er mærket med et Ledningen gaar om ad C
til Mikrofonen, hvor Strømmen optager Musiken. Fra Mikrofonen
fortsættes Ledningen gjenneni den indvendige Traacl i Induktions-
rullen (Bobine d’induction) længst til højre og tilbage til den nega-