Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser

Forfatter: K. Prytz

År: 1884

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 496

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000051

Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 508 Forrige Næste
Kraftmaskinen. 179 skjellige Kilder til denne Kraft snart nævnte: Muskelkraft, Vind og Vandstrømme, Varme og Elektricitet ere de Midler, der staa til Raa- dighed, naar noget skal sættes i Bevægelse. For at faa Naturkraften, saaledes som den forefindes, til at virke for det særlige Formaal, man har for Øje, indrettes Maskinerne. Man kan sige, at den råa Natur- kraft, vi ville kalde den Moderkraften, tilberedes i Maskinerne, saa- ledes, at den faar den for Øjemedet passende Form. I et Savværk, der gaar med Vandkraft, omdannes f. Ex. Vandets forholdsvis lang- somme. fremadskridende Bevægelse til den hurtige Omdrejning af den savtakkede Staalskive, der skærer sig gjennem Træet. Naar man bruger Vinden eller et Vandløb til Frembringelse af Bevægkraft, da skal Maskinen kun sørge for, at ét Legeme (Luften eller Vandet), som i Forvejen er i Bevægelse, ved Stød, Tryk eller Træk kommer til at sætte et andet i Bevægelse paa en bestemt Maade. Bruger man derimod Varme eller Elektricitet som Moder- kraft, kan man ikke lade disse Kræfter virke umiddelbart paa Bevæge- maskinen. Moderkraften maa først forvandles til Bevægkraft, hvor- efter den sidste ligesom før bliver omdannet, saa at den faar den for Øjemedet tjenlige Form. Til denne dobbelte Proces hører der to selvstændige Maskiner. Den ene, som besørger Forvandlingen af Moderkraften, er altsaa indrettet saaledes, at den modtager (og for- tærer) Varme eller Elektricitet og afgiver Bevægkraft. Den kaldes derfor en Kraftmaskine eller Motor. Da dens Opgave altid er at tilvejebringe Bevægkraft enten ved Varme eller ved Elektricitet, kunne de forskjellige Former, som den antager i forskjellige Tilfælde, hen- føres til 4 eller 5 Hovedformer, hvoraf Dampmaskinen for Varmens Vedkommende og Dynamomaskinen (S. 37—45) for Elektricitetens Vedkommende ere de vigtigste. De Maskiner derimod, som have den Opgave at omdanne Bevægkraften efter de særlige Øjemed, ere lige saa mangfoldige som Øjemedene. De kaldes Arbejdsmaskiner. Naar man vil aftærske Sæden ved Maskinkraft, kjører man en Damp- maskine (Lokomobilet) og en Tærskemaskine ud paa Marken. Ved at fyre under Kjedlen paa Lokomobilet, tilfører man dette Varme, og det derved fremkaldte Damptryk sætter Dampmaskinens bevægelige Dele i Bevægelse. Lokomobilet er altsaa Kraftmaskinen. Ved at én. 12*