Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kraftmaskinen.
179
skjellige Kilder til denne Kraft snart nævnte: Muskelkraft, Vind og
Vandstrømme, Varme og Elektricitet ere de Midler, der staa til Raa-
dighed, naar noget skal sættes i Bevægelse. For at faa Naturkraften,
saaledes som den forefindes, til at virke for det særlige Formaal, man
har for Øje, indrettes Maskinerne. Man kan sige, at den råa Natur-
kraft, vi ville kalde den Moderkraften, tilberedes i Maskinerne, saa-
ledes, at den faar den for Øjemedet passende Form. I et Savværk,
der gaar med Vandkraft, omdannes f. Ex. Vandets forholdsvis lang-
somme. fremadskridende Bevægelse til den hurtige Omdrejning af den
savtakkede Staalskive, der skærer sig gjennem Træet.
Naar man bruger Vinden eller et Vandløb til Frembringelse af
Bevægkraft, da skal Maskinen kun sørge for, at ét Legeme (Luften
eller Vandet), som i Forvejen er i Bevægelse, ved Stød, Tryk eller
Træk kommer til at sætte et andet i Bevægelse paa en bestemt
Maade. Bruger man derimod Varme eller Elektricitet som Moder-
kraft, kan man ikke lade disse Kræfter virke umiddelbart paa Bevæge-
maskinen. Moderkraften maa først forvandles til Bevægkraft, hvor-
efter den sidste ligesom før bliver omdannet, saa at den faar den for
Øjemedet tjenlige Form. Til denne dobbelte Proces hører der to
selvstændige Maskiner. Den ene, som besørger Forvandlingen af
Moderkraften, er altsaa indrettet saaledes, at den modtager (og for-
tærer) Varme eller Elektricitet og afgiver Bevægkraft. Den kaldes
derfor en Kraftmaskine eller Motor. Da dens Opgave altid er at
tilvejebringe Bevægkraft enten ved Varme eller ved Elektricitet, kunne
de forskjellige Former, som den antager i forskjellige Tilfælde, hen-
føres til 4 eller 5 Hovedformer, hvoraf Dampmaskinen for Varmens
Vedkommende og Dynamomaskinen (S. 37—45) for Elektricitetens
Vedkommende ere de vigtigste. De Maskiner derimod, som have den
Opgave at omdanne Bevægkraften efter de særlige Øjemed, ere lige
saa mangfoldige som Øjemedene. De kaldes Arbejdsmaskiner. Naar
man vil aftærske Sæden ved Maskinkraft, kjører man en Damp-
maskine (Lokomobilet) og en Tærskemaskine ud paa Marken. Ved
at fyre under Kjedlen paa Lokomobilet, tilfører man dette Varme, og
det derved fremkaldte Damptryk sætter Dampmaskinens bevægelige
Dele i Bevægelse. Lokomobilet er altsaa Kraftmaskinen. Ved at én.
12*