Elektriciteten
En Skildring af dens Frembringelses- og Virkemaader og af dens Anvendelser i det praktiske Liv med særlig Hensyn til den historiske Udvikling samt til de seneste Aars Opdagelser
Forfatter: K. Prytz
År: 1884
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000051
Efter de nyeste og bedste Kilder populært fremstillet. Med 231 oplysnde afbildninger i Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varmekraftmaskiner.
183
større Nytte af Vandkraften
som ovenfor sagt enten ved
Tilfælde, livor man bruger
det i Fig? 107 fremstillede Apparat. Det bestaar af et Glaskar, som
kan drejes rundt om en lodret Axe. For neden føre to Rør ud fra
Karret. Ved Enderne ere de bøjede om, hvert til sin Side, efter en
Tangent til den Cirkel, som vil beskrives, naar Karret gaar rundt.
Fylder man Vand i dette, vil det strømme ud af de to Rør, og dets
Modtryk vil virke paa Rørenderne efter de ovennævnte Tangenter og
derfor drive Apparatet rundt. De bekjendte Fyrværkerisole gaa rundt
paa samme Maade ved Modtrykket fra den Krudtgas, som strømmer
ud af Raketter, der ere fæstede til Omkredsen af et let Hjul. Det
samme Princip ligger til Grund for Turbinen. Fourneyrou’s Tur-
bine bestaar af et vandret Hjul eller Skive, der danner Bunden for
en lodret for oven aaben Cylinder, hvor man lader Vandet falde ned.
Vandet kan kun løbe ud deraf ad Kanaler, som ere anbragte i
Hjulet, og som begynde med at udgaa som Radier men ved Randen
ere bøjede til Siden, som i Fig. 107, saa at de nærme sig til Tangent-
retningen. Idet Vandet strømmer ud af disse Kanaler, driver det
Hjulet rundt i modsat Retning. Den lodrette Hjulaxe er saa lang,
at den naar op over Vandets Overflade, og fra den meddeles Bevæ-
gelsen til Maskinen, som skal drives ved Vandkraften. Turbinen har
adskillige Fortrin for Vandhjulene, idet den tager ringe Plads, gaar
med en betydelig Hastighed og drager
end Vandhjulene.
De egenlige Kraftmaskiner drives
Varme eller ved Elektricitet. I alle
Varmen, er det ved Hjælp af den Evne, Legemerne have til at ud-
vide sig, naar Varmen trænger ind i dem, og atter trække sig sammen
til det tidligere Rum, naar Varmen forlader dem. Da Udvidelse og
Sammentrækning ikke kan foregaa, uden at Legemets Dele bevæge
sig, har man derved, hvad man ønsker: en Bevægelse, som er for-
aarsaget ved Varmen. Udvidelsen kan opfattes som hidrørende fra,
at Legemets enkelte Dele komme til at udøve en gjensidig Fra-
stødning naar Varmen trænger ind i dem. Det er denne frastø-
dende Kraft, der bruges som Bevægkraft. I Kullene har man en
billig Varmekilde. Ved at føre Kul med sig, fører man Varme og i
Henhold til ovenstaaende altsaa ogsaa Bevægkraft med sig. Heri